Nyheder24.dk
Forside Nyheder Kongehuset melder ud: Mette-Marit har fået lungetransplantation

Kongehuset melder ud: Mette-Marit har fået lungetransplantation

Kronprinsesse Mette-Marit
Gints Ivuskans/Shutterstock

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har gennemgået en vellykket lungetransplantation på Rikshospitalet i Oslo.

Det norske kongehus har onsdag morgen meldt ud, at kronprinsesse Mette-Marit har modtaget nye lunger.

Operationen er ifølge en officiel pressemeddelelse fra det norske kongehuse foregået på Rikshospitalet i Oslo.

Meddelelsen bekræfter, at indgrebet er forløbet planmæssigt.

Operationen lykkedes

Arnt Fiane, der er afdelingsleder på Thoraxkirurgisk Afdeling på Rikshospitalet, udtaler sig positivt om forløbet i pressemeddelelsen.

“Lungetransplantationen har indtil videre været en succes,” siger han ifølge VG.

Desuden benytter han lejligheden til at rette en tak til alle de involverede i planlægningen og gennemførelsen af operationen.

Fiane oplyser endvidere, at den norske kronprinsesse kommer til at være indlagt i en længere periode.

Han understreger dog, at det er en helt almindelig procedure efter denne type indgreb.

Ugers indlæggelse venter

“Vi er meget glade for, at alt er gået godt indtil videre. Ligesom alle andre nytransplanterede patienter vil kronprinsessen være indlagt på Rikshospitalet i flere uger fremover,” forklarer Arnt Fiane.

Are Holm, afdelingsleder på Lungeafdelingen ved samme hospital, uddyber i pressemeddelelse, hvad den kommende periode kommer til at byde på for kronprinsessen.

Han siger, at opholdet på hospitalet primært vil blive brugt til tilpasning af medicinering, håndtering af eventuelle komplikationer samt genoptræning.

Ads by MGDK