Alberte Clausen
Forskere med opsigtsvækkende dommedagsbud
Matematik har længe været brugt til at forudsige alt fra aktiekurser til vejrudsigter.
Nu har forskere kastet sig over et langt større spørgsmål, nemlig hvor længe menneskeheden egentlig har tilbage.
Og konklusionen har fået mange til at spærre øjnene op.
Menneskehedens slutdato
Flere forskere har gennem årene arbejdet med det såkaldte dommedagsargument, et koncept rodfæstet i studier om det antropiske princip udgivet af Royal Society.
Udgangspunktet er, at omkring 117 milliarder mennesker menes at have levet på Jorden gennem historien.
Ved at placere nutidens generation i det samlede regnestykke når forskerne frem til, at menneskeheden potentielt kan ende med at tælle omkring 2,34 billioner mennesker i alt.
Hvis de nuværende fødselsrater fortsætter, peger beregningerne på, at den sidste generation først vil leve om cirka 17.100 år.
Tegner et langt mørkere billede
Andre forskere mener dog, at virkeligheden kan blive langt mere dramatisk.
En ny undersøgelse fra University of Milan, offentliggjort i ScienceDirect, peger på, at alvorlige klima- og miljøkriser kan ændre udviklingen markant hurtigere end tidligere antaget.
Forskerne har undersøgt, hvad der kan ske, hvis Jordens evne til at understøtte menneskeliv pludselig bliver kraftigt reduceret.
“Den mest provokerende del af vores artikel udforsker hypotetiske fremtidige scenarier,” forklarer forskerholdet.
I deres mest ekstreme model falder Jordens bæreevne til omkring to milliarder mennesker.
Hvis et sådant scenarie bliver virkelighed, kan verdens befolkning ifølge beregningerne blive halveret allerede omkring år 2064.
Forskerne understreger samtidig, at der er tale om teoretiske modeller og ikke konkrete forudsigelser.
Alligevel har studiet sat gang i debatten om, hvor sårbar menneskeheden er over for store klimaforandringer, ressourcemangel og globale kriser.
