Nyheder24.dk
Forside Nyheder Forældre besøgte deres afdøde søns grav: Så opdagede de noget...

Forældre besøgte deres afdøde søns grav: Så opdagede de noget helt hjerterørende

Blomster på kirkegård
Shutterstock

Et helt almindeligt besøg ved sønnens grav tog en uventet drejning, da et forældrepar opdagede noget, de aldrig havde regnet med

At miste et barn er en sorg, der aldrig forsvinder. Selv når årene går, og hverdagen fortsætter for alle andre, kan savnet stadig fylde alt.

Men nogle gange skal der kun en ganske lille gestus til for at gøre en verden til forskel.

Det oplevede et forældrepar fra Silkeborg, da et helt almindeligt besøg på deres søns grav pludselig tog en uventet drejning.

Det fortæller TV MIDTVEST.

Ella Lyngholm Pedersen og Svend Rauff mistede for seks år siden deres søn Lasse, der tog sit eget liv som 29-årig.

Siden har forældrene besøgt gravstedet cirka en gang om ugen.

Men under et af besøgene ventede der noget, som ingen af dem havde forventet.

En hilsen fra fortiden

Ved graven stod et lys med en kærlig besked og en buket friske blomster.

Det viste sig, at hilsenen kom fra Lasses gamle gymnasiekammerater.

Selvom der var gået 15 år, siden de gik i klasse sammen i Silkeborg, havde de altså ikke glemt deres tidligere ven.

Forældrene blev dybt berørte over opmærksomheden.

Særligt fordi det med årene er blevet mere sjældent, at andre spørger ind til Lasse og familiens sorg.

Hvor omgivelserne tidligere ofte viste interesse, oplever forældrene nu, at samtalerne om sønnen næsten er forsvundet.

Et lille lys med stor betydning

Derfor ramte den uventede hilsen noget helt særligt.

“Så har Lasse jo ikke levet forgæves, når de stadig husker ham,” fortæller Ella Lyngholm Pedersen til TV MIDTVEST.

Efterfølgende valgte forældrene at dele oplevelsen på Facebook for at takke de tidligere klassekammerater.

Samtidig håber de, at historien kan inspirere andre til at række ud til mennesker, der har mistet.

For selv mange år efter et dødsfald kan en besked, en blomst eller en lille tanke betyde utrolig meget.

Og for Ella og Svend blev hilsenen en rørende påmindelse om, at deres søn stadig lever videre i andres minder.

Ads by MGDK