Nyheder24.dk
Forside Nyheder Lektor ved Færøernes Universitet deler stor Lars Løkke Rasmussen-afsløring: Han...

Lektor ved Færøernes Universitet deler stor Lars Løkke Rasmussen-afsløring: Han gjorde det som den eneste

Lektor ved Færøernes Universitet deler stor Lars Løkke Rasmussen-afsløring: Han gjorde det som den eneste
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

En række danske toppolitikere blev sat på prøve med nogle ganske enkle spørgsmål, men resultatet var langt fra imponerende.

Man skulle tro, at landets folkevalgte havde godt styr på de dele af rigsfællesskabet, som Danmark deler en lang historie med – men virkeligheden ser tilsyneladende noget anderledes ud.

Det kom i hvert fald bag på flere, da en række danske toppolitikere blev sat på prøve med nogle ganske enkle spørgsmål om Færøerne.

Resultatet var langt fra imponerende, og selvom én velkendt politiker klarede sig bedre end de øvrige, var der ifølge lektor ved Færøernes Universitet, Heini í Skorini, en ganske særlig forklaring på det.

Netop den opsigtsvækkende episode har nu fået plads i debatten om danskernes kendskab til rigsfællesskabet.

De tre faste værter i podcasten ‘Rigsrådet’ – nærmere bestemt Heini í Skorini, Lars Trier Mogensen og Arnakkuluk Jo Kleist – diskuterer rigsfællesskabets fremtid, og netop rigsfællesskabet var emnet, da ‘Rigsrådet‘ blev optaget live på Arktisk Festival i København, og udkom 4. november.

Her fortalte Heini í Skorini, at interessen for Færøerne og Nordatlanten vokser – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Men uvidenheden går begge veje, mente han. Både færinger og danskere ved for lidt om hinanden.

Som eksempel trak han en helt aktuel historie frem fra sin egen familie.

Danske toppolitikere sat på prøve

Hans datter havde netop været to uger i praktik i Folketinget. På sin sidste dag gik hun og en veninde rundt på Christiansborg og lavede en video til sociale medier, hvor de stillede danske politikere nogle helt basale spørgsmål om Færøerne.

Hvor mange øer består Færøerne af? Hvor mange mennesker bor der? Og hvor mange får er der?

“Altså, hvor mange øer er der på Færøerne, hvor mange mennesker bor der, hvor mange får mon der er på Færøerne? Og jeg kan hilse og sige, at det var ikke så imponerende, selvom det var prominente politikere, der deltog,” fortæller Heini í Skorini i podcasten ‘Rigsrådet’ med Lars Trier Mogensen.

Facit, for en god ordens skyld: Færøerne består af 18 øer, har omkring 55.000 indbyggere – og cirka 70.000 får. Der er altså flere får end mennesker, og selve navnet betyder ‘fåreøerne’.

Lars Løkke Rasmussen havde en særlig fordel

Én politiker klarede sig dog bedre end de andre. Men ifølge Heini í Skorini var sejren ikke helt fortjent.

“Jeg tror, Lars Løkke vandt konkurrencen, men han snyder lidt, fordi han er gift til Færøerne,” sagde han.

Og det er faktisk rigtigt. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er gift med Sólrun Løkke Rasmussen, der er født på Færøerne og vokset op i Klaksvík.

Ads by MGDK