Nyheder24.dk
Forside Kongehuset Tidligere hofreporter sætter en tyk streg under det med unik...

Tidligere hofreporter sætter en tyk streg under det med unik historie: Sådan er virkeligheden i kongehuset

Tidligere hofreporter sætter en tyk streg under det med unik historie: Sådan er virkeligheden i kongehuset
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter mere end 30 år tæt på de kongelige sætter den erfarne hofreporter Trine Larsen nu ord på sit særlige forhold til prins Henrik og den grænse, der aldrig blev overskredet.

Bag kongehusets lukkede døre gemmer der sig historier, som kun de færreste får indblik i. For selvom de kongelige ofte er i offentlighedens søgelys, er det langt fra alle, der får mulighed for at komme helt tæt på menneskene bag titlerne.

En af dem, der gennem årtier har haft en særlig plads tæt på kongehuset, er den erfarne hofreporter Trine Larsen.

I mere end 30 år har hun fulgt den kongelige familie på nært hold, primært for Billed-Bladet, og undervejs har hun oplevet sider af de kongelige, som sjældent kommer frem i offentligheden.

I efteråret 2026 udgav hun bogen ‘Hofreporteren – Mine 30 år med kongehuset’, som hun har skrevet sammen med journalisten Peter Sloth.

Gennem årene kom hun især tæt på prins Henrik. I bogen beskriver hun ham som et generøst og åbent menneske.

Det nære forhold gjorde også, at hun var tæt på i prinsens svære sidste år. Hun mødte ham blandt andet på Mallorca i forbindelse med en kunstudstilling kort før september 2017, hvor kongehuset offentliggjorde, at prins Henrik havde fået konstateret demens.

Et kontant svar på det store spørgsmål

Nu er Trine Larsen gæst i podcasten ‘Kongeland’ hos Rakkerpak, hvor den tidligere hofreporter Silla Bakalus er vært. I afsnittet fra 15. oktober 2026 taler de om, hvor tæt man egentlig kan komme på de kongelige, og Silla Bakalus spørger direkte, om Trine Larsen og prins Henrik endte med at blive venner.

Svaret er kontant.

“Nej. Nej. Altså, man bliver ikke venner med nogen i kongehuset. Det gør man bestemt ikke, altså,” siger Trine Larsen i podcasten.

Som journalist bliver man det ikke, slår hun fast. Faktisk fortæller hun, at hun kun kender én eneste person, der er ven med en kongelig.

En side af prinsen, de færreste kendte

Men tæt kom de dog alligevel på hinanden. Hun fortæller, at hun og prinsen delte mange sjove oplevelser, og at nogle af dem er med i bogen, mens andre aldrig er blevet skrevet ned. Og så forstod hun en side af ham, som de færreste så: prinsens livslange ærgrelse over, at han aldrig rigtig følte sig brugt til noget.

Ads by MGDK