Den danske musikproducer var villig til at tage fra København til Californien for at udleve en hidtil hemmelig fantasi.
Lige nu læser andre
Claus Selmøe Marcuslund er en dansk musikproducer, sangskriver og digter, kendt som manden bag appen ‘Fagtesangbogen’, der indeholder en række velkendte danske børnesange.
Han har tidligere udgivet musik på platforme som SoundCloud, iTunes og Spotify.
Det lader dog til, at der vil gå nogle år, før han igen udgiver ny musik.
Læs også
Det skriver TV2
I sommeren 2023 blev Claus anholdt, da han ankom med et fly til Los Angeles, Californien. Hvad han havde forestillet sig skulle være en rejse og et frirum til at udforske sine seksuelle lyster, endte helt anderledes.
Det viste sig nemlig, at den person, han havde kommunikeret med gennem en ‘mørk’ hjemmesiden (dark web) med henblik på at formidle seksuelle ydelser fra mindreårige, var i virkeligheden en undercover agent.
På dette website havde han i korrespondancen med moren til den syvårige, han troede han skulle mødes med, angiveligt skrevet: “Jeg er fra Skandinavien. Professionel musikproducer, sangskriver og digter, og ja, jeg er også pædofil.”
Rejste 8.787 kilometer for en fantasi
Med i bagagen på den lange rejse fra København til Fresno, Californien, havde han tre bamser, bestemt til den syvårige, som han kom for at møde. Han havde på intet tidspunkt fattet mistanke, da han gennem perioden op til turen havde vedligeholdt kontakten med moren (red. undercover agenten).
Da han ankom i lufthavnen, stod politiet dog klar.
Erkender sig skyldig
Musikproduceren havde tidligere nægtet sig skyldig, men tilstod i foråret for at mildne straffen. Dermed gik han fra en risiko for fængsel på livstid til højst 14 års fængsel.
Helt konkret har Claus tilstået at have videresendt mellem 300 og 600 stykker børnepornografisk materiale.
Retten i Californien har på baggrund af denne tilståelse idømt ham 14 års fængsel samt 15 års prøveløsladelse. Dommen blev afsagt tirsdag.