Liva Høyberg
Ny redegørelse afslører hvor dyr den nye lovgivning var i 2023.
Efter at erhvervsministeren for nylig har fremlagt en redegørelse for Folketinget om konsekvenserne af ny lovgivning, der stammer fra EU-medlemskabet, er det kommet frem, at de nye tiltag har kostet hele 2,5 milliarder kroner.
Dette chokerende beløb bør omgående reduceres, mener direktøren for Dansk
Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse
For at Danmark fortsat kan være konkurrencedygtigt, er det afgørende, at de administrative byrder for erhvervslivet reduceres. Det vil gøre det muligt for virksomhederne at fokusere på værdiskabende aktiviteter.
Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri, udtaler:
“Vi følger nøje denne udvikling, og det er tydeligt, at erhvervslivet de seneste år, og sandsynligvis også fremover, vil blive pålagt markante byrder.”
Ny lovgivning er dyr
Erhvervsministeriets årlige oversigt over ny lovgivning klarlægger de økonomiske konsekvenser for det samlede danske erhvervsliv.
Rapporten dækker omkostningerne forbundet med tilpasningen af og til ny lovgivning og de løbende udgifter til at overholde lovgivningen.
Ifølge den seneste rapport har ny lovgivning i 2023 kostet erhvervslivet samlet 2,5 milliarder kroner i omstillings- og løbende omkostninger, mens byrder for 85 millioner kroner er blevet fjernet.
EU skal på banen
Den seneste redegørelse viser bemærkelsesværdigt, at størstedelen af byrderne, omkring 1,8 milliarder ud af de 2,5 milliarder, skyldes lovgivning fra Bruxelles.
Ifølge Kim skal der gøres mere i forhold til EU, for at mindske byrderne. Han håber, at der med det kommende valg på søndag, vil blive markeret en tydelig streg i sandet, som kan sætte en pause for de erhvervsmæssige reguleringer, der har haft store økonomiske konsekvenser for det danske erhvervsliv.
Kim påpeger, at der er behov for politisk fokus og flere politiske ressourcer for at forhindre det forvirrende “regelvirvar” fra EU og sikre en oprydning.
Det er desuden vigtigt at fokusere mere på digitalisering i kommunikationen med virksomhederne, hvilket kan ske gennem automatisering.
Kim Haggren udtaler: “Der er brug for mere politisk fokus og for flere politiske ressourcer til at sikre, at en oprydning i regelvirvaret fra EU og ensartet håndhævelse af reglerne i medlemslandene – og så skal EU-systemet fokusere meget mere på digitalisering af virksomhedernes dialog med myndighederne.
Automatisering er en af vejene til de helt store byrdelettelser for erhvervslivet. Ifølge redegørelsen er det udelukkende danske initiativer, der har bidraget til signifikante lettelser for erhvervslivet siden 2019 – og størstedelen af lettelserne kommer fra projektet om Automatisk Erhvervsrapportering, som i 2022 sikrede en erhvervsøkonomisk besparelse på 3,5 milliarder i 2022. “
Stop overimplementering
Dansk Industri anbefaler her at sætte mere fart på automatiseringen af virksomhedernes kontakt med det offentlige. Det kræver også, at myndighederne bliver langt bedre til at genbruge data, så virksomhederne ikke skal bruge ressourcer på at indberette oplysninger flere gange.
Kim anbefaler desuden, at man generelt bør stoppe Danmarks tendens til at overimplementere direktiver fra EU.
For at kunne mindske byrderne, mener DI, at politikerne skal forpligte sig til at skabe et mål om 25 procents reduktion og sørger for en større budgetramme så vi kan få udnyttet alle potentialer.
