Måske har du bemærket sorte kabler, som ligger tværs over asfalten, på de danske veje.
Hvis du har lagt mærke til dem, har du helt sikkert også undret dig over, hvorfor de er der, og hvad de betyder for trafikken.
Det løfter mediet TF 1 Info nu sløret for.
Måler flere ting
De sorte kabler, der kaldes pneumatiske rør, er en del af en omfattende indsats for at overvåge og forbedre trafikken.
Kablerne registrerer ethvert køretøj, der passerer, og måler både hastighed og vægt.
De fungerer ved at 'reagere på hver passage af køretøjets hjul, som skaber tryk på målerens pneumatiske sensor'.
Kablerne giver altså præcise data om, hvor mange køretøjer der passerer, om det er personbiler eller tunge lastbiler, og hvor hurtigt de kører.
Gør hverdagen lidt lettere
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Dataene bruges til...
Formålet med målingerne er at skabe bedre trafikale løsninger.
Dataene bruges til at afgøre, om der skal etableres fartbump, ændres på lyskryds eller optimeres trafikplaner.
Ingeniøren Florian Boschet, som sidder i mobilitetsafdelingen i Brest, forklarer, at kablerne er særligt vigtige, når det kommer til nye tiltag:
"Vi skal altid tælle - især i forbindelse med udviklingen af den offentlige transport, men også når det kommer til nye trafikplaner," lyder meldingen.
I Frankrig placeres 200 målere årligt på forskellige veje, hvor de samler data i op til syv dage.