Dyrlæge Alex Crow, der er kendt som @alex_thevet på sociale medier, siger, at der er omkring syv typer legetøj, han aldrig ville lade sin hund røre.
"Her er det hundelegetøj, jeg ville undgå som dyrlæge. Nej, jeg prøver ikke at ødelægge det sjove, der findes bare sikrere alternativer," sagde han i en video på det sociale medie ifølge Express.
"Bare fordi det sælges i en dyrebutik, betyder det ikke, at det er sikkert - fra tennisbolde, der slider tænderne ned, til tovlegetøj, der kan give tarmstop. Nogle af de mest populære legetøj faktisk være farlige - især for hunde, der tygger aggressivt."
Først og fremmest siger han, at han aldrig ville lade sin hund lege med tennisbolde, fordi 'fnulleret kan opfange skidt og sand, som derefter virker som sandpapir på hundens tænder'.
Det slider ikke kun emaljen ned, men tennisbolde kan også udgøre en stor kvælningsfare, hvilket især er tilfældet for store hunde. Som alternativ foreslår han, at ejere investerer i 'hundesikre tennisbolde med lufthuller'.
Dernæst nævner han, at han ville undgå legetøj med pivelyde, da det 'at sluge pivelyden hurtigt kan ende med en operation'. Det er særligt gældende for hunde, der har tendens til at ødelægge deres legetøj.
Når det gælder tovlegetøj, advarer han om, at trådene kan give alvorlige blokeringer i hundens tarmsystem. For at være på den sikre side, bør man i stedet bruge 'legetøj i gummi, der ikke flosser'.
"Nummer fire er gevirer eller hårde knogler. De er måske naturlige, men de er ikke altid sikre. Selvom tygning kan fjerne plak, kan det også knække hundens tænder, hvilket fører til smerte, rodbylder og dyre tandbehandlinger," sagde han.
Selvom det ikke er traditionelt legetøj, siger han, at man bør undgå plastikflasker, fordi splinterne kan forårsage indre skader. Han nævner også en anden stor fare, som alle ejere bør kende: legetøj med batterier.
"Hvis hunden får fat i batteriet, er det giftigt, ætsende og en nødsituation," tilføjer han.
Endelig siger han, at han aldrig ville lade sin hund lege med legetøj fyldt med plastperler, da de kan forårsage indre skader, hvis de sluges.
Som afsluttende råd opfordrer han hundeejere til at være opmærksomme, når de køber nyt legetøj, og at vælge 'rigtig størrelse og sikre materialer' frem for alt andet.
I kommentarfeltet til opslaget delte mange brugere deres egne oplevelser med forskellige former for legetøj.
"Min hund døde efter at have spist en tennisbold. Jeg gav dem ikke til hende, fordi hun tygger dem i stykker, men et sted fik hun fat i én - måske på en gåtur. Det fandt jeg ud af via obduktionen, da dyrlægen fandt den. Min nuværende hund får derfor ingen tennisbolde," skrev en kvinde.
"Min hund har et legetøj, der er dobbelt så stort som ham selv, og han elsker det," lød det fra en anden.
"Så ingen tennisbolde, ingen pivelyde, intet tov og ingen gevirer. Det er basically hele min hunds liv. Fantastisk," kommenterede en tredje.