Klovnefisk er ikke kun betagende at se på med deres levende farver, men de besidder også en bemærkelsesværdig intelligens.
Disse fisk kræver ikke andet end deres naturlige sanser, mens mennesker ofte må ty til omfattende videnskabelige undersøgelser for at kunne det samme.
Det skriver Scientias.
De charmerende orange-hvide fisk, der sjældent overstiger en længde på 15 centimeter, lever i symbiose med søanemoner.
Søanemoner, der tilhører cnidarian-familien, er skeletløse polypper med sugefødder, der fæstner dem til havbunden og gør det muligt for dem at bevæge sig. Anemonernes fangarme er udstyret med stikkende celler, der kan frembringe bid, som er sammenlignelige med dem fra en vandmand.
Som tak for beskyttelsen forsyner klovnefiskene anemonerne med madrester.
Interessant nok foretrækker klovnefisk ikke enhver søanemone som hjem; nogle arter tiltrækkes specifikt af en enkelt type søanemone. Den præcise årsag til deres præference er endnu ukendt, da man har begrænset viden om den genetiske diversitet blandt store havanemoner.
Men takket være japanske forskere er man blevet klogere!
Klogere end mennesker:
Ved at samle prøver fra syv forskellige arter fundet omkring den japanske ø Okinawa, kunne forskerne efter DNA-analyse oprette et fylogenetisk træ, der illustrerer de evolutionære relationer mellem arterne.
Forsøgene fortsatte i laboratoriet, hvor forskerne testede, om fiskene kunne skelne mellem de to hovedgrupper af søanemoner under kontrollerede forhold. Resultaterne viste, at sorte klovnefisk konsekvent valgte søanemoner fra den første gruppe, mens de røde klovnefisk foretrak den anden gruppe, selvom der var enkelte undtagelser.
Dette skyldes formentligt søanemonernes unikke duft af de toksiner, de udskiller.
Disse duftsignaler hjælper klovnefisken med at identificere og vælge de søanemoner, der tilbyder den bedste beskyttelse og symbiotiske fordele. Klovnfisken viste sig altså til at være bedre til at genkende søanemoner end mennesker, som er nødt til at tage prøver af søanemoner for at undersøge molekylære egenskaber for at kunne identificere en art.
Forskernes opdagelser antyder ikke blot nye indsigter i klovnefiskens adfærd, men også at brystanemonen muligvis består af to genetisk distinkte arter, der hidtil har været skjult for videnskaben.
