Flere af varerne er forbudte i Kina – men sælges stadig lystigt til udlandet
Når et land selv vurderer et produkt som for farligt, skadeligt eller politisk følsomt, kunne man forvente, at eksporten også blev strammet. Men en ny amerikansk analyse peger på det modsatte i Kina, fortæller Onet.
Jamestown Foundation har undersøgt fire områder, hvor kinesiske myndigheder ifølge rapporten begrænser salg eller brug på hjemmemarkedet, mens eksporten fortsætter langt mere frit.
Det gælder blandt andet fentanylstoffer, e-cigaretter, børneprodukter og kinesiske AI-modeller.
Farlige varer slipper lettere ud
Et af de mest opsigtsvækkende eksempler handler om børnevarer.
Sydkoreanske myndigheder testede i juni 2026 produkter fra blandt andet Shein, AliExpress og Temu. Fem ud af 21 produkter levede ikke op til sikkerhedskravene. Et par børnesandaler indeholdt ifølge analysen ftalater i en koncentration 280 gange over den tilladte grænse.
Også Greenpeace fandt i 2025 problemer i tøj fra Shein, hvor 18 ud af 56 testede produkter overskred europæiske kemikaliegrænser.
Samtidig har Kina siden 2014 haft egne regler for skadelige stoffer i blandt andet børnesko. Ifølge rapporten håndhæves reglerne dog primært på hjemmemarkedet.
Milliarder i e-cigaretter og stramme AI-regler
Samme mønster ses med e-cigaretter. Kina har stramme nationale regler, men eksporterede i 2024 e-cigaretter til USA for omkring 23 milliarder kroner.
Amerikanske myndigheder registrerede imidlertid kun import for cirka 2,1 milliarder kroner. Forskellen peger ifølge rapportens forfattere på omfattende ulovlig handel.
Også på AI-området er kontrasten tydelig. ChatGPT, Claude og Gemini er blokeret i Kina, mens kinesiske modeller som DeepSeek, Kimi og Qwen frit tilbydes internationalt.
Rapportens forfattere mener derfor, at eksportkontrol i nogle tilfælde bruges strategisk og ikke nødvendigvis følger de samme regler, som kinesiske forbrugere møder derhjemme.