Nyheder24.dk
Forside forbrug Trist syn er dukket op i supermarked: Her skal du...

Trist syn er dukket op i supermarked: Her skal du række hånden op for at få en ost

Mælk, milk, yoghurt, mejeriprodukter, supermarked, køledisk, butter, smør
Foto: Shaggyphoto / Shutterstock.com

Det er træls for både personale og kunder

Lige nu læser andre

En ny tendens breder sig i danske supermarkeder, og nu har den københavnske kæde Alma taget et opsigtsvækkende skridt.

Udvalgte varer som ost, kød, vin og kaviar er nu sat bag lås, ikke for at skabe eksklusivitet, men for at undgå butikstyveri. Det fortæller DR.

Tyverisikring rammer også madvarer

Blandt de varer, der er blevet sikret, er osten Gammel Knas, som kan koste flere hundrede kroner. Direktør i Alma, Alfred Josefsen, forklarer, at det primært er lidt dyrere varer, der oftest forsvinder:

“Der kan godt forsvinde en lammekølle, oksesteg eller stor ost.”

Han mener ikke, at kæden er blandt de hårdest ramte, men understreger, at selv små tyverier kan æde fortjenesten, især når marginerne i forvejen er små.

Læs også

Derfor handler det om at beskytte sig, før skaden sker.

Et generende, men nødvendigt valg

Josefsen anerkender, at tiltaget kan virke generende for de fleste kunder, som er ærlige og lovlydige:

“Det er da kæmpe irriterende. 99,9 procent af kunderne er jo ærlige, og det er voldsomt generende, at vi siger til dem, at de skal række hånden op for at se på et stykke kød.”

Tyverier i eksplosiv vækst

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af anmeldte butikstyverier steg med 80 procent fra 2021 til 2022.

Og ifølge De Samvirkende Købmænd blev der stjålet dagligvarer for cirka to milliarder kroner i 2024. Prognosen for 2025 tyder på et endnu højere beløb.

Læs også

Alma er ikke alene. Salling Group har tidligere sat alarmer på Marabou-chokolade, og discountkæder har sikret både kød og kaffe.

Hos Alma håbes det dog, at flere varer ikke skal bag lås, men det kan ikke udelukkes.

Ads by MGDK