Grævlingen er et af Danmarks største rovdyr og findes i hele Europa. I Danmark lever den typisk i løv- og blandet skove, men den kan også trives i nærheden af mennesker.
Mange husejere er ikke i tvivl, når de har haft besøg af dette store rovdyr.
Den efterlader ofte huller i haven, larmer om natten og kan finde på at slå sig ned under terrassen.
Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man håndterer et besøg fra en grævling.
Det skriver Gør det selv
Grævlingens kendetegn
For at vide, hvad du skal stille op en morgen, hvor du vågner op og opdager huller i din græsplæne, er det vigtigt at kunne identificere den ubudne gæst.
Grævlingen har et hvidt ansigt med to sorte striber, der løber fra snuden op til ørerne og fortsætter ned til nakken. Den er kraftigt bygget og måler typisk mellem 67 og 90 cm i længden og har en hale på 20 centimeter.
Grævlinger er primært aktive om natten og er generelt altædende. De er dygtige til at grave efter regnorme og søger ofte føde i haver, parker og på kirkegårde.
Vidste du, at en grævling faktisk kan spise op til 200 regnorme på en enkelt nat?
Hvis du finder små, cylinderformede huller i din græsplæne eller have, er det meget sandsynligt grævlingens værk.
Se billede af et hul gravet af en grævling.
Foto: Privat
Genkender du et sådan hul?
Har du gentagne gange haft besøg af grævlingen er der her nogle tips til hvordan du får bugt med den.
7 tips til at slippe af med grævlingen:
Kan ikke lide stærke lugte: for at slippe af med grævlingen kan du sætte en boks/ skål ud med salmiak i de områder hvor den ofte er. Du kan også sprede knuste mølkugler over græsplanen.
Blokere indgangene: Hvis grævlingen har faste indgange. så kan du blokere den med snor eller sten
Byg en skraldespandsskjuler:
Grævlingen elsker en tur i skraldespanden. Derfor kan du ved hjælp af en skraldespandsskjuler forhindre den i det. Grævlingen vælter nemlig skraldespande for at kunne gå i den og lykkedes det ikke, så holder den op.
Skræm den væk
Høje lyde kan skræmme grævlingen. Derfor kan du for at jage den væk, sætte f.eks. en plastik vindmølle ( kan købes i børnebutikker) i i græsplænen eller hænge strimer af sølvpapir i træer.
Hvis grævlingen har et fortrukken sted i din græsplæne:
Hvis en grævling ødelægger din græsplæne ved at grave i et særligt område, kan det være en løsning at dække dette område med en presenning. Dette vil sandsynligvis få grævlingen til at søge andre områder til sine graveaktiviteter
Ny beboer under din terrasse:
Hvis du har opdaget, at grævlinger er flyttet ind under din terrasse, i dit skur eller i din garage, kan du lukke indgangen om aftenen, når grævlingerne er ude for at søge føde. Men, det er vigtigt at være opmærksom på, at hiet kan indeholde unger. Derfor skal du være fuldstændig sikker på, at grævlingehiet er ubeboet, før du blokerer det, hvilket bedst gøres efter sommermånederne.