I dag har vi talt med kandidat for Enhedslisten, Rasmus Vestergaard Madsen, om udfordringer og løsninger samt hans vigtigste mærkesag.
Startede som 14-årig
Vi var heldige at fange Rasmus Vestergaard Madsen, inden et møde med Pernille Skipper. Rasmus er nemlig en travl mand. Selvom han med sine kun 27 år er forholdsvis ung, så har han været igennem mere end de fleste.
Den politikske karriere er allerede lang.
Rasmus startede allerede med at melde sig ind i Enhedslisten som 14-årig, hvor han de sidste ti år har været folketingskandidat. Og dette er faktisk det tredje valg, han stiller op til.
Rasmus er uddannet økologisk landmand, hvilket han også arbejder som, samtidig med at han går på pædagog-seminariet og arbejder på et opholdssted for unge med autisme. Derudover har Rasmus netop vikarieret et halvt år i folketinget som barselsvikar for Nikolaj Villumsen.
Mærkesag:
”Min mærkesag er klimaet. Vi har jo ti år til at gøre noget ved de her klimaforandringer, når vi spørger FNs klimapanel. Vi skal lave større og hurtigere reduktioner, end vi nogensinde har haft før, hvis vi skal sikre, at vi kan leve på den her klode i fremtiden.”
Sundhedssektoren
Største udfordring:
”Den største udfordring i forhold til sundhed er, at vi skal sørge for, at økonomien følger det behov, der bliver for medicin og sundhedspleje i fremtiden. Når vi spørger Lægernes Organisation, så siger de, at bare for at kunne holde det serviceniveau, som vi har i dag, så kommer vi til at skulle tilføre to procent hvert år frem til 2025.”
Hvordan løser vi det?
”Det handler jo om, hvilket sundhedsvæsen vi vil have i fremtiden. Lars Løkke har givet skatterabatter til de rigeste på 21 milliarder siden 2015. Det er jo penge, som vi kunne have brugt på blandt andet sundhed i stedet for. Vi vil holde det niveau, der er, og så vil vi også godt hæve udgifterne til sundhed, fordi vi vil have en bedre kvalitet i sundhedsvæsnet – både for brugerne, men også for personalet.”
Børn, unge og uddannelse
Største udfordring:
”Den største udfordring i dag er, at vi har fået en generation af unge, der er sindssygt pressede og sindssygt stressede. Rigtig mange bliver tabere i det her karakter-ræs, hvor de helt ned i dagsinstitutionerne i dag bliver testede. Med ghettopakken skal de bestå en prøve for at gå fra 0. til 1. klasse. 9. klasse er adgangsgivende til ungdomsuddannelse og igen videre op i systemet.”
Hvordan løser vi det?
”Unge er så stressede. Vi skal have hele det her karakter-ræs og tempo med fremdriftsreformer væk, og så skal vi have fokus på, at de unge skal kunne følge med. Fremfor at blive testet hele tiden. Og nu er jeg jo selv pædagogstuderende, så vil jeg jo rigtig gerne have, at vi efter det her valg får indført minimumsnomineringer, så vi kan sikre bare et minimum af pædagoger ude i vores daginstitutioner.”
Klima og miljø
Største udfordring:
”De store klimaforandringer. Så jeg kan næsten ikke sige klima nok gange.”
Hvordan løser vi det?
”Vi har lavet en klimaplan, som er fuldt finansieret og socialt afbalanceret. Den blev lanceret for et par måneder siden. Den sørger for, at Danmark bliver CO2-neautrale i 2040. Det er det, som FNs klimapanel anbefaler. Planen tager både fat i landbrug og transport, som er de helt store områder. Og det den sørger for er også, at dem der har fået skattelettelser i toppen – både under Anderes Fogh, Lars Løkke og sådan set også under Helle Thorning, de kommer til at betale for den grønne omstilling.
Helt konkret vil vi fx omlægge den danske bilpakke, registreringsafgiften og indføre roadpricing. Som i sidste ende vil gøre det billigere for folk at have en el-bil på landet end en benzinbil i dag, fordi man ikke skal betale for at eje bilen, men for det at køre i den. Det bliver billigere at køre på landet, til gengæld skal det være dyrere at køre i byen, hvor der andre muligheder.”
Udlændingepolitik
Største udfordring:
”Jeg tror, den største udfordring er, at vi ikke har fundet en solidarisk fordeling af flygtninge i EU, som kommer til Europa. Vi ser ikke et ambitionsniveau i resten af Europa, som lever op til Paris-aftalens målsætninger for klimaet. Hvis ikke vi gør noget for klimaet, bliver det et problem. Der kommer mellem 200-300 millioner flere flygtninge, og det ligger yderligere pres på Europas grænser.”
Hvordan løser vi det?
”Vi skal have løst klimaforandringerne og vi skal have lavet en solidarisk fordeling af de flygtninge som kommer, og som er flygtet fra bomber, krig og klimaforandringer. Man skal tage udgangspunkt i landenes størrelser – både hvad angår økonomi og størrelse. Og så fordele de mennesker. Men alle landene i EU skal tage ansvar, og vi går også ind for, at hvis der er nogle lande, som ikke vil tager deres ansvar, så skal de trækkes i EU-støtte.”
