Tirsdag i sidste uge valgte redaktøren og undertegnede en lidt mere usund frokost end sædvanligt, da vi slog vejen forbi McDonalds ved DTC. Hvad der i første omgang blot skulle have været en hurtig frokost, endte med at tage en usædvanlig drejning.
Mens vi ventede på vores mad, kom en af de ansatte hen og komplimenterede undertegnedes bordeaux-farvede jakke. Den ansatte hed Morten Rye Denert, og han har arbejdet på McDonalds i over ti år. Det i sig selv er allerede lidt specielt, men Morten er heller ikke ligesom alle andre. Han er tv-stjerne, han interesserer sig for kunst, han er en eminent danser, han går op i at redde planeten - og så er han født med Downs syndrom.
I løbet af frokosten talte vi længe med Morten, der blev meget interesseret, da han hørte, at vi var journalister “Kan I så ikke interviewe mig?” lød det med et grin fra Morten. Det var faktisk ikke nogen dum ide. Vi ville gerne høre Mortens historie, og jeg aftalte derfor at mødes med ham nede i byen om fredagen.
"Jeg plejer at blande sportsvand, fanta og cola"
Morten i færd med at blande hans yndlingssodavand: Sportsvand, Fanta og Cola.
Det var blevet fredag, klokken var lige omkring frokosttid, og vi aftalte derfor at mødes nede i Latinerkvarteret ved midtpunktet. Morten kom først, og da jeg ankom, stod han iført et stilfuldt sæt tøj bestående af moderne sneakers, et par hvide jeans, t-shirt med motiv, en smart jakke og en endnu smartere hat, mens han spejdede efter undertegnede.
Vi satte os ind på den senest åbnede burgerbar, The Burger Shack, hvor vi bestilte to menuer. Inden vi satte os til bords, skulle vi selv påfylde vores drikkevarer, og det var til stor glæde for Morten, der dermed kunne få lov at blande. “Jeg plejer at blande sportsvand, Fanta og Cola,” forklarede han.
Da vi satte os til bords viste Morten et eksempel på sin velopdragenhed, da han tog hatten af, og placerede den på bordet. Kort efter ankom vores mad.
Burgeren faldt i Mortens smag, og lige netop burgere, har fyldt en stor del af Mortens liv. Hver tirsdag, onsdag og torsdag møder Morten ind på sit arbejde hos McDonalds ved DTC, og det har han gjort i mere end ti år. Hans arbejsdag starter klokken 9:00 og han har fri igen klokken 13:00.
"Jeg er rigtig glad for arbejdet, og de kan godt lide mig der oppe. Jeg er lidt et forbillede for nogle af dem, fordi jeg er lidt kendt," fortæller Morten, der har været aktuel i DR dokumentaren, De Uperfekte, hvor man møder personer med psykiske eller fysiske udfordringer, der skal forsøge at finde en kæreste.
Opmærksomheden har Morten Denert nydt rigtig godt af, og han kunne godt tænke sig at blive kendt og tjene mange penge. Pengene ville han dog ikke bruge på sig selv. I stedet ville han hjælpe folk i nød.
"Jeg vil gerne give penge til dem, der har brug for det. Både voksne, børn og dyr. Man er nødt til at tænke på dem, der ikke har det så godt, dem vil jeg gerne gøre lykkelige," siger han.
Interviewet bliver i en kort stund afbrudt, da Morten pludselig lægger mærke til musikken i højtalerne. Morten er nemlig stor fan af Michael Jackson, og det er lige netop ham, der synger i radioen. Morten kan slet ikke sidde stille, og han viser sine bedste Michael Jackson-moves siddende fra stolen.
"Kan du også det?" spørger Morten, mens han rytmisk danser med skuldre, arme og hoved. Det kan jeg ikke, og nøjes i stedet med at nyde showet, mens jeg tager en bid af den saftige burger.
Morten sidder og fortæller passioneret om sin passion for Michael Jackson til Burger Shack manageren, Valdemar.
Ensomheden fyldte meget
Da sangen slutter og vi vender tilbage til interviewet, tager det en lidt mere seriøs drejning. Morten er født med Downs syndrom, og det giver ham alt andet lige lidt flere udfordringer i hverdagen. I dag virker det til, at Morten godt kan klare de fleste ting selv. Han sørger selv for at komme op om morgenen, tage bussen på arbejde, og jævnligt laver han også selv mad. Han erkender dog, at det ikke altid har været lige let.
”Da jeg var helt lille, var jeg meget ensom. Jeg havde svært ved at få venner, så jeg sad ofte og kiggede ud af vinduet, og havde ikke noget at lave,” siger Morten Denert. Heldigvis havde han en familie, som tog sig godt af ham.
“Jeg legede ofte med mine forældre og min bror. Nogle gange lavede vi også ting i naturen, hvor vi var ude at sove i telt. Det var rigtig sjovt,” fortæller Morten Denert.
Mens det var rigtig sjovt at sove i telt med familien, så er det ikke alle teltture, der har været lige underholdende for Morten. Han fortæller eksempelvis om en tur på Roskilde Festival, der blev godt og grundigt ødelagt af myrer.
“Jeg var på Roskilde Festival, hvor vi også skulle sove i telt. Så den ene aften havde jeg åbnet en pose chips, og da jeg vågnede næste morgen, så kom alle myrerne og kravlede ind i posen,” griner Morten Denert, der efterfølgende måtte smide chipsposen ud.
Mens Morten ofte følte sig ensom i de yngre dage, så er det ikke noget, der fylder meget for ham længere.
“Sådan er det ikke i dag. Nogen gange kan man godt føle sig lidt ensom, men sådan tror jeg alle har det,” lyder det filosofisk fra Morten.
Dansen betyder alt for Morten
Da vi har gnasket os gennem burgers og pomfritter, rejser vi os op, og gør os klar til at forlade The Burger Shack. Inden da skal Morten dog lige vaske hænder. Jeg står kort og afventer, og da Morten kommer tilbage, siger han "Skal du ikke også vaske hænder?" Hænderne blev vasket, men da jeg vendte tilbage, var Morten Denert væk.
Der gik dog ikke mere end et par sekunder, og så sprang han frem med et stort "BØH!" til stor morskab for Morten og de ansatte på The Burger Shack, mens undertegnede var tæt på at spilde Fanta i underbukserne.
Vi forlod The Burger Shack og gik hen mod Buchs herretøjsforretning, hvor Morten skulle vise mig en film, hvor han havde danset inde i butikken. Mens de ansatte ledte efter filmen, viste Morten mig noget af det tøj, som han godt kunne lide, inden vi faldt over en dukke af Albert Einstein.
Morten poserer sammen med den sjove Albert Einstein dukke i Buchs herretøjsforretning
"Den er meget sjov", lydet det med et lille grin fra Morten, der godt kan lide Albert Einsten.
Filmen af Morten der dansede, kunne de desværre ikke finde hos Buchs til stor ærgrelse for både Morten og jeg selv. Heldigvis var der en løsning på problemet: Selvom Morten ikke havde taget danseskoene på, så afholdt det ham ikke fra at vise os de fedeste Michael Jackson dansetrin.
Morten fortæller, at han har elsket at danse siden han var helt lille, og han kan godt lide at danse foran et publikum. Morten viser mig blandt andet et billede fra hans Facebookprofil, hvor han danser på en scene foran et publikum, da familien var af sted på ferie.
Kriger Morten Denert vil redde planeten
I løbet af mit interview med Morten, tegner der sig et billede af en livsglad ung mand med mange hobbyer, der kun under sine medmennesker det bedste. Selvom Morten godt kan lide at pjatte, så gemmer der sig også en masse dybde.
En kort snak omkring yndlings-superhelte, udviklede sig nemlig til en snak om planeten, og det er noget, der bekymrer Morten rigtig meget. Han mener nemlig, at folk er alt for ligeglade med forureningen, og den tankegang er man nødt til at ændre.
"Jeg kan ikke lide, at folk smider skrald. De er nødt til at rydde op efter sig selv - ellers ender det med, at Jorden forsvinder," fortæller Morten, der selv går hen og samler skrald op, hvis der ligger noget på vejen.
Morten har også en anden bekymring. I takt med af polerne smelter, begynder vandstanden også at stige. Han mener derfor, at man bør være forberedte, og han har derfor et råd til politikerne i Vejle Kommune
"De skal bygge en mur nede ved vandet, og rundt omkring byen. Så er man sikret, når vandet stiger. Jeg tror ikke, at de tænker på det nu, og så ender Vejle med at blive oversvømmet, og det synes jeg ikke er godt," lyder det gode råd fra Morten, der meget gerne vil give en hånd med, hvis Vejle Kommune får brug for det.
Til slut i interviewet vil jeg meget gerne høre Morten om, hvad han kunne tænke sig at være, hvis han ikke længere skulle arbejde på McDonalds og havde frit valg på alle hylder. Svaret kom prompte fra Morten.
"Kriger. Sådan en fra gamle dage - eller troldmand."
Vi får taget et par sidste billeder til artiklen, inden vi giver hinanden hånden og siger farvel. På vej hjem tænker jeg over flere af de ting, som Morten havde sagt. Han havde ret, han er et forbillede - men ikke nødvendigvis fordi han har været på TV. Men fordi han har hjertet på det helt rette sted. Det gælder både omtanken og kærligheden for sine medmennesker, men ikke mindst for kloden. Der er ingen tvivl om, at verden er bedre tjent med flere mennesker som Morten.
