I tusindvis af interesserede gæster valfartede i dag til den officielle åbning af Kirk Kapitals nye hovedsæde på Havneøen. Hovedattraktionen var naturligvis Fjordenhus, som er navnet på det nye og meget markante bygningsværk på (eller rettere sagt i) havnen.
Næsten lige så meget interesse tiltrak Olafur Eliasson dog: Den verdenskendte islandsk-danske kunstner, som er idémanden bag Fjordenhus, og som i dag befandt sig på Havneøen, for at fortælle om tankerne bag bygningen i vandet.
I adskillige år har Olafur Eliasson skabt forskellige former for installationskunst. Regnbuen ovenpå det aarhusianske kunstmuseum Aros er eksempelvis skabt af kunstneren, men Fjordenhus er Olafur Eliassons første bygning. ”Arkitektur er bunden kunst, hvor man som kunstner har et lidt friere formsprog, men de to sprog kan godt tale sammen,” siger han og uddyber: ”Målet har været at skabe et rum, hvor de to overlapper hinanden og smelter sammen i en enhed.”
Sjovt at det lå i vandet
Til at hjælpe sig med det arkitektoniske har Olafur Eliasson lænet sig op af lederen af hans egen tegnestue, den tyske arkitekt Sebastian Behmann. ”De tre Kirk-brødre, Casper, Morten og Anders, har naturligvis været meget optaget af, at det skulle fungere som arkitektur, at der skulle være plads til x antal arbejdspladser, så der har jeg lænet mig opad kundskaben,” fortæller Eliasson og tilføjer: ”Og så synes jeg, at det var sjovt, at det lå ude i vandet.”
At den næsten kirkelige bygning knejser op fra vandet i havnen, er ikke blot en sjov idé. ”Hvad der er specielt for Vejle er, at byen er meget knyttet til vandet. Derfor synes jeg det var inspirerende at huset lå i vandet, så jeg kunne skabe en tilknytning mellem byen og fjorden,” uddyber Olafur Eliasson, som også kan fortælle at en del af inspirationen kom fra Kirk-brødrene. ”De tre brødre ville gerne give noget tilbage til byen, og de er alle tre aktive brugere af vandet,” forklarer han.
Interessen var stor og køerne lange, da dørene i dag åbnede til Fjordenhus. I den kommende tid arrangerer Vejle Museerne guidede rundture i bygningen.
Foruden sine egne arkitekter, har Olafur Eliasson gennem hele byggeprocessen rådført sig med vejlensiske Flemming Hoff Jakobsen og hans ingeniørfirma Hundsbæk & Henriksen: ”Uden ham stod bygningen ikke,” lyder det taknemmeligt fra Eliasson.
Forstår godt kritikken
Fjordenhus skiller bogstavelig talt vandene. Især i de seneste uger har der været megen debat. Kritikken har mest gået på placeringen; at Fjordenhus tager udsynet ud over Fjorden. Henrik Elkjær har til Vejle24 eksempelvis sagt at: "Når man gik over fodgængerovergangen i Kirkegade i gamle dage, kunne man lade blikket gå, og verden blev større. I det øjeblik, at du afgrænser dit syn, så bliver verden mindre."
Olafur Eliasson fortæller, at han har været kraftigt medvirkende til at beslutte, at bygningen skulle ligge, hvor den gør nu. Alligevel forstår han godt kritikken. ”Det gør jeg. Jeg har også selv stået oppe i byen, men jeg håber ikke, at det ser ud som om, man lukker helt ned for udsynet. Når man lukker noget ned, åbner man op for noget andet,” siger han og uddyber: ”Vi har skabt nogle nye akser og et nyt blik ud over fjorden, som fra pladsen her,” siger han, og peger på den store brostensbelagte plads, som fører hen til Fjordenhus.
Olafur Eliasson forklarer at havnen i gamle dage ofte var byens bagside, men at den i dag er forsiden, og at det har spillet ind i hans beslutning om at placere Fjordenhus, hvor den er. ”Den store plads her kan bruges til mange ting, og man kan nyde udsynet ud over fjorden, og så kan pladsen skabe forbindelse mellem den gamle og den nye del af byen,” siger han.
Skabt til Vejle
Siden han fik tildelt opgaven, har Olafur Eliasson været mange gange i Vejle. Han har observeret havnen, byen og fjorden. Resultatet er blevet Fjordenhus med dens buede åbninger og vinduer, og hvis stueetage gennemstrømmes af vand.
Kort før den afsatte tid med Olafur Eliasson rinder ud, når jeg lige at spørge ham om bygningen lige så vel kunne ligge i en anden by.
Olafur Eliasson svarer prompte: ”Nej, den kunne ikke ligge andre steder end i Vejle.”