Siden september har otte kvinder mødtes hver anden uge i Foreningernes Hus i Vejle. Foruden deres femininitet, er de fælles om passionen for skrevne ord, og ønsket om at forbedre deres skriveevner. Netop det - at lære dem mere om skriveteknikker og metoder - har forfatteren Wenche Thinnesen Vogtmann, stået for.
Sammen med de to foreninger: LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, samt den lokale afdeling af Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende står hun nemlig for kurset. De otte kvinder er nemlig også fælles om en fortid, hvor de i større eller mindre grad har været i kontakt med psykiatrien.
”Sammen med de to landsforeninger, ville jeg gerne skabe et skriveterapikursus for psykisk sårbare voksne med det formål at øge deres viden om, hvad skrivningen kan, samt styrke deres selvværd,” fortæller Wenche Thinnesen Vogtmann.
Netop de ting kan Ida og Helle tale med om. Dem mødtes jeg forleden med i Spinderihallerne, hvor de fortalte om deres oplevelser det seneste halve år.
”Jeg har altid malet og skrevet meget. Tidligere har også været til et foredrag med Wenche, men hvor jeg havde svært at koncentrere mig, så jeg måtte gå halvvejs, men heldigvis fik jeg den sidste plads på kurset,” fortæller Ida, som er 36 år og bor i Vejle.
”Jeg har skrevet i en årrække før det her, men aldrig tidligere tænkt på, at jeg kunne komme på et skrivekursus,” siger 30-årige Helle, der ikke ønsker at få sit rigtige navn frem.
Ingen fokus på begrænsninger
Grunden til at Helle ikke ønsker sit rigtige navn nævnt, er fordi at det stadigvæk i Danmark, kan være problematisk og hænge sammen med mange fordomme, at lide af psykisk sygdom.
Som Helle gør opmærksom på, så er hun meget mere end sin psykiske sårbarhed.
”I de forskellige instanser, som på jobcentret og i behandlingen, er der meget fokus på dine begrænsninger, når du har en psykisk sårbarhed – men der er altid to sider af en mønt. Som psykisk sårbar er du ofte fintfølende, letpåvirkelig og meget sensitiv, og det kan være en kæmpe fordel, når du skriver. Det der i nogle sammenhænge er en udfordring, er her en styrke,” siger hun.
Det er Ida helt enig i. Af nogle af de samme årsager ønsker hun ikke sit efternavn nævnt.
”Wenche har taget os til sig, og set os som mennesker, og ikke som nogle, der skulle behandles.
Jeg startede i psykiatrisk behandling, da jeg var 14 år, men jeg fik hurtigt et meget problematisk forhold til psykiatrien og dens metoder, og valgte den derfor fuldstændigt fra for 17 år siden, men sådan et sted her gør, at jeg løsner op,” siger hun.
Tre kvinder med noget på hjerte. Foto: Silas Thinnesen Vogtmann.
Indtryk bliver til udtryk
Fordi Wenche Thinnesen Vogtmann har set hver enkelt af kvinderne, har der heller ikke været noget erklæret endemål. Processen har været målet i sig selv. Nogle har skrevet om egne livserfaringer, andre ren fiktion, nogle digte, nogle noveller, nogle brudstykker af noget, der måske engang bliver til en roman.
”Det kan godt være, at man ikke har en intention om, at det skal være terapeutisk, men det er dét. Når man arbejder kreativt, sker der noget: Indtryk bliver til udtryk,” siger Ida.
Ida har skrevet så længe hun kan huske, men næsten alle hendes ord er enten blevet smidt i skraldespanden – eller i postkassen.
”Jeg har brugt det meget til at få frustrationer ud, lidt ligesom at hive alt sit tøj ud af tøjskabet og sortere i det, men uden at beholde det væsentlige. Men jeg har også skrevet mange breve til min familie. Når jeg har haft brug for at lette hjertet, kan det være meget forløsende at skrive,” fortæller hun.
Har givet selvtillid
Helle har også altid skrevet. Lige siden hun var barn, har hun brugt de skrevne ord til at beskrive livet og alt det omkring det. Hun kalder sin måde at opleve livet på poetisk, og håber på at hendes ord engang kan blive til en bog.
”Det her kursus har givet mig meget feedback, og noget selvtillid til at gå videre med det,” siger hun.
”Jeg tror stort set alle har fået mere selvtillid og selvværd. Det at man kan vende sin sårbarhed til sin styrke, er meget givende,” siger Ida.
Det får Helle til at indskyde, at det er vigtigt at nævne, at blot fordi man er psykisk sårbar ikke nødvendigvis har et lavt selvværd. Det er naturligvis sandt – men som Ida efterfølgende siger, og som Helle nikker genkendende til:
”Ligegyldigt om man er psykisk sårbar eller ej, er det guld værd at få bygget noget selvtillid på. Det skal man ikke kimse ad.”
Kurset fortsætter
Der starter et nyt skriveterapikursus for psykisk sårbare med Wenche Thinnesen Vogtmann i spidsen til marts. Alle pladserne er dog blevet revet væk – af de samme otte kvinder, som har været med på første kursus.
Hvis alt går efter planen starter der dog et nyt hold op til efteråret, hvor der er plads til nye deltagere. Det er vigtigt at understrege, at også mænd med ord på hjertet, er meget velkomne.
