”Når man ser Vejle Fjord på en sommerdag ser det tilforladeligt og smukt ud, men faktum er, at det står rigtig skidt til. Der er ingen fritidsfiskere, der fanger fisk længere, for de er der simpelthen ikke. Så vi arbejder på at få lidt liv tilbage i Vejle Fjord.”
Sådan siger biolog Mads Fjeldsø Christensen, som er ansat ved kommunen og leder af projektet Sund Vejle Fjord, som blev søsat i starten af året.
I første omgang er der tale om et pilotprojekt, som kommunen har støttet med 60.000 kroner. Projektet har tre fokuspunkter: Genskabe muslingebankerne i fjorden, få ålegræsset tilbage i fjorden, og lave kunstige stenrev.
Alle tre er det tiltag, som kan være med til at forbedre balancen i fjorden. Eller måske rettere genskabe balancen: For Vejle Fjord er i ubalance.
Inden vi for alvor fortsætter fortællingen, så lad os lige få uddybet, hvad Mads Fjeldsø Christensen mener, når han siger, at der ingen er, som fanger fisk længere. For der stå jo snesevis af lystfiskere på havnen og langs Tirsbæk Strandvej, og de må vel fange noget engang imellem?
”Der er forskel på fisk. Det man kan fange, er typisk havøredder, sild og en smule makreller, som lever i overfladen og er mobile og ikke lever permanent i fjorden. Men mange af de fisk, som i fordums tid levede på bunden af fjorden som torsk, hvilling, fladfisk og ål, er forsvundet,” forklarer biologen.
Vejle Fjords økologiske tilstand bonger ud
Så meget klogere på fiskebestanden i fjorden, kan vi fortsætte fortællingen, og lade Mads Fjeldsø Christensen svare på, hvor skidt det rent faktisk står til med Vejle Fjord:
”Fra EU-side tilstræber man en god økologisk tilstand for vores indre danske farvande, og det har vi langtfra i Vejle Fjord. Vejle Fjord bonger ud som orange og mørkerød med en samlet tilstandsvurdering fra dårlig til ringe. Det er nok den bedste indikator på, hvor slemt det står til.”
Han forklarer at fjorden i dag betaler prisen for mange års menneskelig udledning af kvælstoffer:
”Der findes nogle fantastiske fotos fra Vejle Fjord fra 30’erne og 40’erne, hvor man kan se, at der var en utrolig høj biodiversitet med forskellige hav- ande- og vadefugle, som jo kun er til stede, hvis der er noget, de kan leve af. Det er nok for alvor begyndt at gå galt, da byen voksede op gennem 50’erne, 60’erne og 70’erne, hvor man ikke havde så stor fokus på byens spildevandsrensning og på landmændene, der udledte for megen gylle ud på markerne.”
Masser af mudder og krabber
De store mængder udledte kvælstoffer har haft stor indvirkning på Vejle Fjord. Muslingebankerne er næsten helt forsvundet, og der findes heller ikke ålegræs længere i nær samme omfang, som der gjorde tidligere.
”Til gengæld har vi fået en masse mudder og en masse krabber,” siger Mads Fjeldsø Christensen, og slår fast:
”Der er nok ingen tvivl om, at det skyldes forureningen de sidste 80 år, og så har ålegræssets forsvinden nok også noget med klimaforandringerne at gøre, som har givet mere vind og mere strøm, hvilket gør at planterne ikke kan sidde fast i bundsubstratet.”
For at forstå problemerne i Vejle Fjord giver Mads Fjeldsø Christensen et eksempel, som er til at tage og føle på – og for den sags skyld genskabe.
”Den massive kvælstofudledning svarer til at hælde substral, altså den slags gødning du kan give til dine stueplanter, i et havebassin derhjemme. Så kan du se, hvad der sker. Algerne vokser uforholdsmæssigt meget, sigtbarheden bliver lav, og algerne falder så til bunden, og vi får det, der hedder iltsvind. Er der ingen ilt nede ved bunden, så dør alt dernede. Orm, muslinger og så videre, og så har fiskene intet at leve af.”
Efter et iltsvind bugner det med døde fisk, men det er en kortvarig fornøjelse for fuglene. Foto: Shutterstock.com
Inspiration fra vandløbene
Mads Fjeldsø Christensen fortæller at man siden 80’erne fra statens side har arbejdet på at nedbringe kvælstofudledningen med de såkaldte vandplaner. Det har minimeret udledningen, men noget forkromet overblik over problemerne i de danske fjorde har man ikke, da der samtidig er blevet skåret massivt ned på miljøovervågningen.
I princippet ved han derfor heller ikke om de nye tiltag virker som ønsket. På den måde fungerer pilotprojektet også som et forsøg, før at det eventuelt kan rulles ud i stor skala.
”Vores tilgang er, at vi kan skubbe en udvikling på vej, og på den måde begynde at reetablere noget af det havmiljø, der var engang. Lidt på samme måde, som vi har gjort med vores vandløb. Vores vandløb så jo forfærdelige ud for 20-30 år siden, men en masse lystfiskere og sportsfiskere har været med til at genskabe vores vandløb. Vi har bare ikke haft fokus på vores kystnære farvande,” siger han og tilføjer:
”Vi ved godt vi ikke kan redde fjorden med et trylleslag, men hvis ikke der er nogen, som gør noget, så sker der heller ikke noget.”
Værdifuld erfaring
I projektet har kommunen allieret sig med Vejle Amatørfiskeforening, som har hjulpet til med at skabe kunstige muslingebanker, mens elever fra Rødkilde Gymnasium har lavet forsøg med udsætning af ålegræsskud.
Forsøgene har givet værdifuld erfaring
”Kunstige muslingebanker er der ikke så mange, der har arbejdet med, da det kan være svært at håndtere. Grunden til at muslingebankerne er forsvundet i fjorden er, at de ikke kan sætte sig på mudderet, men lige så snart vi giver dem et net, at sætte sig på, kommer de i tusindtal og vokser forbavsende nemt, men det gør det også svært at flytte rundt på dem, og desuden er der nogle praktiske ting som skibstrafik at tage hensyn til,” fortæller Mads Fjeldsø Christensen.
I videoen her kan du se en fin og informativ video, som Mads Fjeldsø Christensen har produceret, som viser forsøgene med de kunstige muslingebanker:”Ålegræs er måske det vigtigste parameter. Hvis vi skal have genoprettet balancen i Vejle Fjord, så skal vi have ålegræsset tilbage.
Mads Fjeldsø Christensen fortæller at man har haft held med at udplante ålegræs i Horsens Fjord, mens det til gengæld ikke er lykkedes i samme omfang i Odense Fjord. Han er dog fortrøstningsfuld efter de indledende forsøg, som viser at et sted omkring Andkær Vig formentlig vil være et oplagt sted at plante ålegræs.
Hvad angår stenrev, kalder biologen det for en sikker løsning, som allerede er testet af ved Tirsbæk Strand i lille skala – men til gengæld er det også den klart dyreste model.
Til alle forsøgene har forskere fra Syddansk Universitet hjulpet til med deres viden. I særdeleshed når det gælder arbejdet med at reetablere ålegræsset, da det er en svær størrelse at håndtere.
Kræver tocifret millionbeløb
På grund af de massive problemer i fjorden, fortæller Mads Fjeldsø Christensen, at et projekt i stor skala vil kræve et tocifret millionbeløb. Et beløb, som skal komme fra eksterne fonde, og kommunen er allerede begyndt at sende fondsansøgninger afsted.
I princippet er det dog slet ikke et kommunalt anliggende. Det burde faktisk være staten, som sørgede for en ordentlig vandkvalitet i de indre farvande.
”Nok derfor er der heller ikke så mange kommuner, der gør noget endnu. Men i øjeblikket er der mange ting, som vi som kommune gerne vil, men ikke kan. Vi vil gerne have flere fisk og nyde et langt mere varieret fugleliv, og vi vil gerne skabe langt bedre badevand i inderfjorden. Måske med et havnebad, men det er ikke muligt i dag. Derfor giver det rigtig god mening som kommune at kere sig om det.”
