Mangel på elevpladser spænder ben for kommende pædagogiske assistenter, der ellers står klar til at træde ind i en sektor med akut behov for arbejdskraft. Uden en elevplads kan eleverne ikke færdiggøre deres uddannelse, og i 2024 stod hele 26 procent af dem uden en plads, viser en rundspørge blandt SOSU-skoler i Danmark.
Drømme på standby i en presset sektor
På Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens er problemet særligt stort. Her fik kun 34 ud af 71 elever en elevplads i 2024. “De ser en uddannelsesdrøm briste i en sektor, hvor der mangler arbejdskraft,” siger direktør Jacob Bro og understreger, at det kan få alvorlige konsekvenser for daginstitutionernes kvalitet, hvis de nye talenter ikke færdiggør deres uddannelse.
Absurd mangel på pladser
Theresa Berg Andersen, Børne- og Familieordfører for SF, kalder situationen “absurd” og understreger behovet for flere kvalificerede voksne i daginstitutionerne. Hun fremhæver, at pædagogiske assistenter er et vigtigt supplement til pædagoger i en tid med arbejdskraftmangel.
“Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at der er kvalificerede voksne ved vores børn. Det her skal op på den politiske dagsorden,” siger hun.
Kommunernes ansvar og løsninger
Kommunernes Landsforening (KL) ser problemet anderledes og mener, at skolerne enten optager for mange elever eller ikke gør nok for at motivere kommunerne til at skabe flere pladser.
Lisbeth Nørgaard, formand for Danske SOSU-skoler, afviser dog, at optaget er for stort og opfordrer i stedet til bedre vilkår, så kommunerne får større incitament til at ansætte eleverne.
Ministeren: Kommunerne skal forpligtes
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på, at kommunerne i langt højere grad skal motiveres og forpligtes til at tilbyde flere elevpladser. Han ser ikke nedsat optag som løsningen, men lægger i stedet op til en løsning, hvor kommunerne tager større ansvar for de studerendes praktikforløb.
