Nyheder24.dk
Forside Indland Kæmpe mystik breder sig i København: Pludselig dukkede Trump op

Kæmpe mystik breder sig i København: Pludselig dukkede Trump op

Donald Trump
Joshua Sukoff / Shutterstock.com

Ingen kan forklare det

Donald Trump er sjældent langt fra overskrifterne.

Uanset om det handler om storpolitik, kontroversielle udtalelser eller beslutninger, der deler vandene, formår den amerikanske præsident igen og igen at skabe debat.

Men denne gang er historien anderledes.

Et opsigtsvækkende Trump-banner er pludselig dukket op ved en byggeplads i København, og selv de navne og organisationer, der fremgår af banneret, afviser at have noget med det at gøre.

Det har efterladt et mysterium midt i hovedstaden.

Ingen vil kendes ved det

Ved byggepladsen på Sortedam Dossering hænger et stort banner med Donald Trump.

På billedet ses præsidenten med lukkede øjne og foldede hænder omgivet af religiøse ledere.

Ved siden af ses ordene “God is on our side” sammen med et amerikansk flag.

Banneret nævner samtidig virksomheder som OpenAI, Meta, Amazon og SpaceX. Som afsender står den amerikanske ambassade i Danmark.

Men ifølge Berlingske afviser både ambassaden, Meta og Blackstone, at de har haft noget som helst med banneret at gøre.

“Vi ved ikke, hvem der har produceret den, hvornår den blev hængt op, hvem der har hængt den op, eller hvad der har motiveret dem til at gøre det,” skriver ambassaden til mediet.

Dermed er der fortsat ingen officielle forklaringer på, hvem der står bag opsætningen.

Mysteriet vokser

Selve billedet af Trump er ægte. Det stammer fra Det Hvide Hus i marts, hvor religiøse ledere bad for den amerikanske præsident.

Men hvorfor billedet nu hænger på en københavnsk byggeplads sammen med nogle af verdens største tech-virksomheder, er fortsat uklart.

Nogle vil måske se det som politisk aktivisme. Andre som satire, kunst eller en provokation.

Indtil videre er der dog ingen, som offentligt har taget ansvaret for banneret eller forklaret budskabet bag.

Mens spekulationerne fortsætter, hænger Donald Trump stadig med foldede hænder på Sortedam Dossering.

Ads by MGDK