Mie Møller Bie
Er genindførelsen mon det værd?
Det lyder fristende med en ekstra fridag. Men bag ønsket om at få store bededag tilbage gemmer der sig en regning, som mange måske ikke har fået øje på endnu.
En ny beregning fra Dansk Industri peger på, at en gennemsnitlig familie med to arbejdende voksne kan miste omkring 4.100 kroner om året før skat, hvis helligdagen genindføres.
Det fortæller Ekstra Bladet.
En skjult pris i debatten
Diskussionen om store bededag har i høj grad handlet om værdier og traditioner. Men økonomien er i højere grad gledet i baggrunden.
Ifølge Dansk Industri hænger regnestykket sammen med det løntillæg, mange lønmodtagere fik, da helligdagen blev afskaffet.
Tillægget svarer til cirka 0,45 procent af årslønnen. Hvis bededag vender tilbage som fridag, forsvinder det tillæg igen.
“Den ‘detalje’ oplever jeg som totalt fraværende i debatten,” lyder det fra Søren Kryhlmand, direktør i Dansk Industri.
Politisk slagsmål om regningen
Sagen bliver ikke mindre kompleks af, at der er bred politisk opbakning til at genindføre bededagen. Både partier til højre og venstre bakker op, men spørgsmålet om, hvem der skal betale, splitter.
Regeringspartierne åbner for en løsning, men peger samtidig på, at finansieringen ikke er på plads. Samtidig er der uenighed om, hvordan regningen skal dækkes, hvis fridagen vender tilbage.
Et forslag fra SF går på at rulle skattelettelser tilbage for de højeste indkomster. Det møder modstand fra erhvervslivet, som advarer mod ekstra byrder.
En fridag med konsekvenser
Bag ønsket om mere frihed gemmer der sig altså et konkret økonomisk valg. For nogle kan det betyde færre penge på kontoen hvert år.
Spørgsmålet er, om danskerne er klar til at betale prisen for en ekstra fridag.
