Ekspert afslører: Disse 4 ting må du aldrig sige under lønforhandlingerne

Jobs
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Hvis du skal forhandle løn, er der flere ting, du ikke bør sige. Det kan nemlig få dine forhandlinger til at falde til jorden.

Lige nu læser andre også

Det kan være svært at troppe op på chefens kontor, for at bede om en lønforhøjelse. Det kan også være svært at bede om en bedre løn, når man sidder ved forhandlingsbordet i forbindelse med et nyt job.

Derfor ender mange med blot at acceptere, hvad de bliver tilbudt - og det holder de fast ved, indtil de måske bliver overrasket med en lønforhøjelse.

Men sådan behøver det ikke at være. Det er nemlig muligt at forhandle sig til en bedre løn, hvis blot man ved, hvordan man skal gøre. Og det er heldigvis noget, man godt kan lære.

Hvis du skal forhandle løn med din arbejdsgiver, er det blandt andet vigtigt, at du ikke undskylder. Hvis du gør det, vil det antyde, at du er usikker på din egen værdi.

Sådan lyder det fra eksperten Patrick Di Cesaer, der ejer en finansiel uddannelsesvirksomhed, ifølge Daily Mail.

I en video på det sociale medie TikTok har han afsløret fire ting, som du ikke bør sige i forbindelse med en lønforhandling.

"Uanset om du forhandler en lønforhøjelse på dit nuværende arbejde eller i forbindelse med et nyt job, skal du huske, at personen på den anden side af bordet skal få dig til at udføre arbejdet for færrest mulige penge," siger han.

I videoen, som han har delt med sine 186.000 følgere på det sociale medie, siger han, at du ikke bør 'undskylde'. Hvis du gør det, kan det nemlig få dig til at virke usikker, og det svækker dig i en forhandlingssituation.

Den anden ting, som han råder sine følgere til at afholde sig fra at sige, er 'jeg har brug for'.

"Jeg har brug for... Da jeg har brug for flere penge til at min husleje, jeg har brug for dette beløb til at betale for børnepasning," siger han.

"Ikke alene virker det ekstremt uprofessionelt at bringe personlige forhold op, men din arbejdsgiver er ligeglad. De bekymrer sig om, hvilken værdi du kan tilføre dem."

Han advarer også om, at det kan være både godt og skidt at fortælle, at du har fået andre tilbud. Det hele afhænger af, hvordan du lægger det frem for vedkommende, du forhandler med.

"Kommer det som en trussel eller på en konfronterende måde, kan det forgifte kommunikationen i din forhandling," siger han.

"Men hvis det gøres med takt og sandfærdighed, frem for alt andet, kan det faktisk fungere til din fordel."

Til sidst fortæller han også, at man ikke skal fortælle om den mindste løn, man er villig til at acceptere. Faktisk mener han, at det er 'de værste, du kan sige', når du forhandler din løn.

"Det giver arbejdsgiveren præcis, hvad de har brug for til at kunne betale dig så lidt som muligt," lyder det.

Anbefalet til dig