Vælg det rette rekrutteringsbureau

Af: Kasper

|

28/03/2019

Med over 190 rekrutteringsbureauer i Danmark kan det være svært at gennemskue hvilket firma, der bedst kan varetage din ansættelsesproces. Der er heldigvis teknikker til at hjælpe dig godt på vej.

Lige nu læser andre også

I søgningen efter det rigtige rekrutteringsbureau kan man nemt komme til at drukne i emner, og det kan være svært at skelne de professionelle fra amatørerne. At finde de rigtige medarbejdere er en af grundstene ved at drive en virksomhed, derfor er det ikke noget, man må tage let på.

Positive tegn

Når man kigger efter et rekrutteringsbureau, er der en række faktorer, som indikerer, at firmaet har styr på, hvad de laver.

En af disse parametre er online synlighed. I dagens Danmark fylder de sociale medier utrolig meget på jobmarkedet, og derfor er det vigtigt, at det bureau, som du vælger, har en god forståelse for dette. De skal blandt andet formå at operere på flere forskellige platforme og gøre dette aktivt.

Et bureau, som lover at have et resultater, ligger højere på listen over kompetente firmaer, som kan varetage din rekruttering. Det nytter ikke noget, hvis du skal betale ved kasse A og ikke får den ‘vare’, som du har betalt for. Derfor er det vigtigt, at de rent faktisk kan skaffe dig en kandidat. Dertil kommer sig, at det selvfølgelig skal være en person, som lever op til de krav, som du har givet udtryk for.

Negative tegn

Hvis jobkonsulenterne hurtigt mener, at de ved hvad i har brug for, kan det faktisk betyde, at de ikke har nogen anelse. Det er nemlig et vigtigt led i rekrutteringsprocessen, at man lærer virksomheden at kende, og derved ved præcist hvilke opgaver, der skal løses, forstår hvilket marked de arbejder på samt har et godt indblik i den interne kultur.

Det er selvsagt også vigtigt at tage højde for prisen. Sælger bureauet sig for billigt, kan det være et tegn på inkompetence og mangel på erfaring. På den anden side kan de også tage overpris, for et ‘produkt’ som ikke lever op til prisniveauet. Det handler altså om at gennemskue, hvorvidt kvalitet og pris stemmer overens.

Stil de rigtige spørgsmål

Der er en række af spørgsmål, som skiller de dygtige fra de mindre dygtige. Herunder finder du nogle konkrete forslag til de spørgsmål, som fanger de fleste faldgrupper.

En væsentlig ting at undersøge er hvordan, bureauet har tænkt sig at opslå stillingen. Bruger de egen hjemmeside? Kommer opslaget ud på sociale medier? Hvor mange steder kan man finde jobopslaget?


Du kan blandt andet forhøre dig om deres rekrutteringsproces. Optimalt set indgår der en mere detaljeorienteret screeningsproces under forløbet. Her ser man gerne at de blandt andet gennemgår en jobanalyse, snakker med kandidaterne over flere omgange samt kontakter referencer.

Går eventuelt i dybden med, hvordan de har tænkt sig at opdatere jer som kunde undervejs i forløbet. Bliver i sat på sidelinjen, eller er der klar kommunikation?

Desuden kan du forhøre dig om, om de har nogle forslag til, hvad i kan gøre for at fastholde jeres medarbejdere. I dag forholder det sig sådan, at der generelt set er mangel på arbejdskraft. Det betyder, at virksomhederne ofte kan opleve, at der bliver budt på deres mandskab. Et kompetent rekrutteringsbureau sørger ikke blot for at finde nye ansatte, men sørger også for at skabe kontakt til nogen, som har lyst til at blive i firmaet, hvis det ønskes.

Spørg eventuelt ind til hvordan i kan styrke jeres employer brand og generelt kan arbejde med employer branding. Med employer brand menes der det samlede billede, et firma eller organisation har i forhold til, om det er en god arbejdsplads set med øjne fra egne ansatte, mulige nye medarbejdere, og de som påvirker tidligere nævnte, eksempelvis omgangskreds og medier.

Anbefalet til dig