"Der er ikke langt fra kærlighed til had." Dette ordsprog er endnu en gang blevet tydeligt i skilsmissen mellem Janni og Karsten Ree, der er uenige om alt fra, hvem der begærede skilsmissen, til hvor meget Janni skal have ved skilsmissen.
Hele deres skilsmisse er endt som et offentligt mudderkast, som yderligere er eskaleret, efter at Karsten har fået Jannis ejendele kørt til et ukendt sted. Ifølge Janni selv er hendes ejendele det eneste, hun har tilbage, da Karsten ikke har i sinde at give hende så meget som en krone efter knap 10 års ægteskab. Det er nemlig kommet frem, at parret i 2015, da de blev gift, indgik en ægtepagt, der tilgodeså Karsten. Han har nemlig "fuldstændigt særeje."
Men hvad betyder det for Janni nu?
Hvad er en ægtepagt med fuldstændigt særeje?
En ægtepagt med fuldstændigt særeje er en juridisk aftale mellem ægtefæller, som fastlægger, at al 'ejendom', som hver ægtefælle ejer, forbliver deres personlige eje både under ægteskabet og i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Det betyder, at hver ægtefælle bevarer ejerskabet over deres egne aktiver, og at der ikke sker nogen deling af formuen, hvis ægteskabet ophører.
Med andre ord er alt hvad Karsten Ree ejer, hans ejendom og indgår ikke i formuen ved skilsmisse. Ifølge medierne skulle Karsten angiveligt have en formue på over 2,1 milliarder kroner, men som det ser ud nu, får Janni ingen andel i denne formue.
Men!
Der er dog et lille vindue, der åbner op for en eventuel mere ligelig fordeling mellem Karsten og Janni.
Advokat Ulrik Grønborg, der har ført flere retssager om blandt andet arvestridigheder og fortolkning af ægtepagter, fortæller, at der er undtagelser, hvor den part, der ikke har særeje, kan gå fra skilsmissen med penge i hånden.
"Jeg er stødt på velhavende mænd, der er utrygge ved, at der er undtagelser, så hustruen kan blive kompenseret. De troede, at ægtepagten var et værn mod det, men der må jeg skuffe dem," fortæller Ulrik til Ekstra Bladet og fortsætter:
"Udgangspunktet er, at aftaler, som voksne mennesker velvidende indgår med hinanden, er bindende. Så aftaler man, at man ikke vil have halvdelen af den anden ægtefælles formue ved en skilsmisse, så er det bindende. Man kan ikke fortryde en ægtepagt, når den er tinglyst," forklarer han, inden han åbner den første dør på klem. Den omhandler nemlig Særejekompensation.
Særejekompensation
Særejekompensation er en kompensationsordning, der kan komme i spil, når et ægteskab ophører, og den ene ægtefælle har haft særeje, mens den anden ikke har det. Det er en form for økonomisk udligning, der skal sikre, at ægtefællen uden særeje ikke stilles urimeligt dårligt økonomisk ved en skilsmisse. Hvis en ægtefælle har særeje på en stor del af sin formue, og den anden ægtefælle har delingsformue (fælleseje), kan der opstå en situation, hvor den ægtefælle med delingsformue står markant dårligere økonomisk efter en skilsmisse.
For at imødegå denne ubalance kan retten tildele særejekompensation. Det betyder, at ægtefællen uden særeje kan få en del af den anden ægtefælles formue, selvom den formue egentlig var beskyttet som særeje.
Dét kræver det af Janni
Men det forudsætter og kræver, at Janni anmoder om særejekompensation. Det er nemlig ikke givet på forhånd og kræver en vurdering, som dommerne skal afgøre. Der er hverken en fast procentsats eller en tabel, man kan tage udgangspunkt i, så det handler om, at den ene part kan få medhold i, at en kompensation er nødvendig.
Med andre ord skal Janni håbe på, at dommerne vil tildele hende kompensation, uden at hun kan forvente en bestemt størrelse på beløbet, da en ægtepagt som udgangspunkt betyder, at formuen ikke deles ligeligt.
Hvis Janni ønsker at anmode om særejekompensation, vil dommerne kigge på Karstens formue sammenholdt med hendes samt de indtægtsmuligheder, hun har efterfølgende.
Det er dog, ifølge advokat Ulrik Grønborg, ikke den eneste mulighed, Janni har.
Ægtefællebidrag
Janni kan nemlig også anmode om at få tildelt ægtefællebidrag. Ved en anmodning om ægtefællebidrag kigger dommeren på indtægtsforholdene og ægteskabets længde (altså hvor længe de har været gift). En part, der har opgivet karrieren for at passe husholdning og eventuelt børn, vil stå stærkere i forhold til at kunne få ægtefællebidrag. Skulle Janni have sikret sig bedst muligt før sit ægteskab med Karsten tilbage i 2015, skulle de være gift på lige fod, uden ægtepagt og særeje. På den måde ville de ved skilsmisse have delt formuen 50/50, og Janni ville kunne være kommet ud af skilsmissen med en betydelig andel af formuen.
