Nyheder24.dk
Forside Kendte Verdenskendt skuespiller død som 48-årig

Verdenskendt skuespiller død som 48-årig

Verdenskendt skuespiller død som 48-årig
Shutterstock

Dødsårsagen er endnu ikke officiel

Lige nu læser andre

En hel generation voksede op med ham på tv-skærmen.

Nu er James Van Der Beek, kendt som den følsomme Dawson Leery i hitserien Dawson’s Creek, død 48 år gammel.

Det oplyser hans hustru, Kimberly Van Der Beek, i et opslag på Instagram.

Parret har seks børn sammen.

“Vores elskede James David Van Der Beek sov fredeligt ind i morges. Han mødte sine sidste dage med mod, tro og værdighed.”

Læs også

Familien beder om ro i sorgen og skriver, at der senere vil blive delt mere om hans liv og ønsker.

Sådan skriver B.T.

Sygdommen satte sine spor

Dødsårsagen er ikke officielt bekræftet.

I 2023 fortalte skuespilleren dog, at han var blevet diagnosticeret med kræft i tyktarmen.

Siden trak han sig i perioder fra offentligheden, og sygdommen blev gradvist mere synlig.

Læs også

I september sidste år måtte han melde afbud til et stort reunion show med sine tidligere medspillere fra Dawson’s Creek. Serien, der kørte fra 1998 til 2003, gjorde ham verdenskendt og samlede navne som Katie Holmes, Michelle Williams og Joshua Jackson.

Til manges overraskelse dukkede han alligevel op på en storskærm under arrangementet.

Selvom gensynet vakte glæde, var det tydeligt, at kræften havde tæret på ham.

En fan reagerede undervejs med ordene:

“Han ser så skrøbelig ud. Det er hårdt at se,”

Læs også

Solgte minder fra gennembruddet

I november valgte James Van Der Beek at sætte personlige effekter fra Dawson’s Creek til salg.

Genstande, han havde gemt i årevis, blev sendt på auktion for at skaffe midler til behandlingen.

Han forklarede selv beslutningen sådan:

“Jeg har gemt på disse skatte i årevis og ventet på det rette tidspunkt at gøre noget med dem, og med alle de uventede drejninger, livet har budt på for nylig, er det tydeligt, at tiden er inde,”

Med rollen som Dawson blev han et ikon for 90’ernes ungdomsdrama.

Læs også

Nu efterlader han sig familie, venner og fans verden over, der husker ham som ansigtet på en serie, der satte sit præg på en hel tv-æra.

Ads by MGDK