Nyheder24.dk
Forside Kongehuset Dronning Margrethes indlæggelse vækker opsigt: Nu er der nyt

Dronning Margrethes indlæggelse vækker opsigt: Nu er der nyt

Dronning Margrethe
Varde Kommune/Wikimedia Commons

Nye detaljer kommer frem

Når et medlem af kongefamilien bliver indlagt, følger der langt mere med end blot læger og sygeplejersker.

Sikkerhed, afskærmning og nøje planlægning bliver hurtigt en central del af opholdet, særligt når det drejer sig om en tidligere regent.

Netop nu er dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet, hvor hun skal være under observation hen over weekenden efter at være blevet ramt af hjertekramper.

Bag kulisserne er der dog sat et omfattende apparat i gang omkring den tidligere dronning.

Ifølge historiker og kongehusekspert Sebastian Olden Jørgensen er dronning Margrethe placeret helt adskilt fra de øvrige patienter, mens sikkerhedsfolk holder tæt opsyn under hele indlæggelsen.

“Det er evident, at hun har sin egen stue, der er også en stue ved siden af til hofembedsmænd og sikkerhed, men det er ikke sådan, at der står en stue klar på Riget,” fortæller han ifølge Ekstra Bladet.

Eksperten vurderer samtidig, at placeringen på hospitalet er nøje udvalgt ud fra sikkerhed og adgangsforhold frem for selve sygdommen.

Skærmet fra andre patienter

Ifølge Sebastian Olden Jørgensen er det sandsynligt, at dronning Margrethe er blevet placeret for enden af en gang, hvor det er lettere at holde området afskærmet.

Der er dog ikke tale om, at hun har en hel afdeling for sig selv.

“Hoffet må jo have tænkt de her ting igennem. Hun har jo været indlagt de senere år, så de har en lille protokol for det og er godt klædt sig på,” siger han.

Kongehuset oplyste torsdag, at dronning Margrethe blev indlagt til observation og undersøgelser resten af weekenden.

Helbredet har fyldt mere

Den 86-årige tidligere regent har flere gange været åben om sine helbredsproblemer.

I sit sidste nytårstale som regent fortalte hun blandt andet, at alderen mærkes tydeligt.

Dronning Margrethe gennemgik i 2023 en omfattende rygoperation, som holdt hende væk fra officielle pligter i flere måneder.

Siden har hun også været sygemeldt efter et fald på Fredensborg Slot.

Kongehuset ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere yderligere på indlæggelsen.

Ads by MGDK