Denne almindelige fødevare bør du aldrig vaske inden tilberedning

19/04/2024

Amalie Lindelof

Foto: Shutterstock
Én bestemt fødevare bør du aldrig vaske inden brug. Bliv klogere på emnet her.

Mest læste i dag

I de fleste tilfælde er det normal procedure at vaske sine fødevarer, inden de tilberedes. På denne måde bliver uønskede bakterier vasket væk, og maden er derved mere indbydende at indtage. Men for en bestemt fødevare, som findes i de fleste køleskabe, gælder denne regel ikke. 


Det skriver det østrigske medie Gentside.

Den populære ingrediens, æg, bør nemlig ikke vaskes før brug. Dette råd er overraskende for mange, da det netop udfordrer den almindelige opfattelse af, at renlighed altid er lig med sikkerhed.

Når det kommer til æg, som ikke er blevet overfladebehandlet, kan det virke fristende at skrubbe dem rene på grund af synligt snavs og skidt. 

Men eksperterne advarer om, at de helst ikke skal vaskes. Hvis det føles nødvendigt, anbefales det at anvende varmt vand og sæbe, men med stor forsigtighed.

Når det gælder æg, der er blevet behandlet, hedder det også, at de ikke bør vaskes. 

"Den naturlige belægning på nylagte æg, som forhindrer bakterier i at komme ind i skallen, fjernes ved den kommercielle vaskeproces. Yderligere behandling af æggene i din husstand, såsom vask af æggene, kan øge risikoen for krydskontaminering, især hvis skallen har revner,” skriver det amerikanske landbrugsministerium (USDA) i deres retningslinjer

Så næste gang du står med en bakke æg og overvejer at give dem en tur under vandhanen, bør du huske, at der kan være en sundhedsmæssig risiko forbundet med denne vane.

Anbefalet til dig