Farens fund har fået ham til tasterne
Lige nu læser andre
Mange drikkedunke til børn ligner måske en god investering i hverdagen. Men inde i flaskens ellers uskyldige konstruktion kan der gemme sig noget, som ikke lige ses med det blotte øje.
Det opdagede en far, da han besluttede at give sin datters genanvendelige vandflasker en ekstra grundig rengøring. Det fortæller The Mirror.
Faderen, der deler sine erfaringer på TikTok under navnet Jason Sullivon, havde i længere tid brugt drikkedunke af mærket Yeti, som datteren havde med i skole hver dag.
Men det var først efter kontakt til producenten og et forsøg på at rense flaskerne med kogende vand, at den ubehagelige overraskelse viste sig: sort mug under den ellers skjulte gummiring.
Over 130.000 reagerer
I videoen, der nu har fået mere end 130.000 likes, advarer han:
Læs også
“Hvis du bruger den her type flasker, især til børn, så sørg for at tjekke dem jævnligt. Der kan være skjulte belægninger eller forurening, som man ikke opdager.”
Flere brugere delte lignende oplevelser i kommentarfeltet og nævnte, at flaskernes design med mange små dele gør dem svære at gøre ordentligt rene.
En bruger skrev, at det frustrerede hende, at “alle drikkedunke har så mange ekstra dele, at de er umulige at rengøre.”
Sådan undgår man mug
Ifølge den britiske forbrugerorganisation Which? bør flaskerne skilles ad i så mange dele som muligt og vaskes i meget varmt vand.
Har man ikke opvaskemaskine, anbefales brug af flaskebørster, piberenser og eventuelt sterilisering.
Læs også
Gummiringe, skjulte samlinger og sugerør er typiske steder, hvor mug kan opstå og som forældre kan det være en god idé at tjekke dem ofte.