Der er ikke noget mere irriterende end et grimt og plettet toiletsæde, der nægter at blive rent – uanset hvor meget du knokler med skuresvamp og rengøringsmidler.
Men hvis du også har prøvet alt, kan du godt ånde lettet op nu.
En rengøringsguru har delt et simpelt trick, der har forvandlet snavsede toiletsæder – helt uden skrubning.
Det er Nancy Birtwhistle, kendt fra Instagram-profilen @nancy.birtwhistle, som har kastet sig ud i toiletrensning på den naturlige måde.
I stedet for den klassiske cocktail af eddike og natron, bruger hun noget langt kraftigere: soda krystaller – også kendt som vaskesoda.
Første skridt er at afmontere toiletsædet og lægge det i et badekar fyldt med varmt vand.
Her tilsættes 100 gram soda krystaller, som får lov til at virke.
Nancy lod sine sæder ligge i fire timer, men en anden bruger kunne allerede se resultater efter bare 15 minutter. Hun skrev ifølge mediet Express:
"Gjorde det her forleden, og det virkede perfekt. Pletterne var væk efter 15 minutter uden at jeg skulle skrubbe. Tak, Nancy."
Mens sæderne lå i blød, rensede Nancy resten af toilettet med en antibakteriel spray og en gammel tandbørste.
Da timerne var gået, var vandet i karret blevet brunligt – men sæderne skinnede.
Metoden er ikke kun effektiv, men også billig og skånsom for miljøet. Og bedst af alt: du slipper for at stå og skrubbe med krum ryg og sure kemikalier.