I de fleste danske køkkener findes der en stor frugtskål, der indeholder lidt af hvert.
Til trods for at det er ganske udbredt, så er det ikke specielt fordelagtigt at opbevare alle dine frugter samme sted.
Frugterne vil nemlig holde sig i længere tid, hvis de ikke ligger op og ned af hinanden.
Især bananerne kan drage stor fordel af ikke at ligge med de øvrige frugter, siger fødevareekspert, Tash Blythe, der har delt et genialt trick, der kan få bananer til at forblive friske og faste i længere tid.
Det skriver The Mirror.
“Et potentielt indlysende, men ofte overset tip til at holde bananer friske, er at købe dem, når de er grønne og lade dem modne derhjemme. Hvis du leder efter de klareste gule bananer i butikken, betyder det de er allerede modne og vil have en kortere holdbarhed end de grønne, der endnu ikke er modne”, siger hun til The Express.
Derudover er det en god ide aldrig at opbevare dine bananer i et plastikpose, da de modner hurtigere på den måde.
Fødevareeksperten har et råd, som hun mener alle bør følge, såfremt de ønsker, at deres bananer skal holde sig i længere tid:
“Opbevar dine bananer på en bordplade eller et sted ved stuetemperatur og væk fra fugt, sollys og alt for varme temperaturer, mens de modnes.”
Nogle gange kan man med fordel ligge bananerne adskilt, da frugten derved ikke vil blive påvirket af de andre bananers frigivelse af ethylengas.
Når dine bananer er nået til det perfekte stadie, kan du sætte dem på køl for at få dem til at forblive sådan i længere tid. Dette skal dog ikke gøres, før de er modnet, da kulde kan skade modningsprocessen.