"Jeg drak grøn te i stedet for kaffe i en måned og forventede alt andet end dette resultat"

Livsstil
Foto: Shutterstock
Resultatet overraskede hende.

Lige nu læser andre også

Af alle de valg, man kan træffe i livet, virker det måske ikke som det største at bytte morgenkaffen ud med grøn te.

For Maria Goldbach, der er journalist på tyske Vogue, endte det lille eksperiment dog med at give nogle overraskende store indsigter.

Maria var aldrig den klassiske kaffejunkie, der drak otte kopper af det sorte guld om dagen.

Hendes forbrug lå typisk på tre kopper dagligt - en om morgen, en efter frokost og en ekstra om eftermiddagen, hvis hun var lav på energi.

På trods af det beskedne forbrug, oplevede hun rastløshed samt en snigende fornemmelse af at være på uden egentlig at føle sig fokuseret.

Derfor lavede hun en aftale med sig selv, der lød på, at hun ikke måtte drikke kaffe i en hel måned. Kedlen blev i stedet hendes bedste ven, og grøn te tog over.

Sådan skriver mediet Glamour i artiklen 'Jeg drak grøn te i stedet for kaffe i en måned og forventede alt andet end dette resultat'.

Grøn te har nemlig et es i ærmet, som kaffe ikke kan konkurrere med - og det er L-theanin.

Det er en aminosyre, der sammen med den lave dosis koffein giver et roligt, men skarpt fokus.

Ikke noget koffein-kick, ikke noget crash, men bare en blid stigning i energi og koncentration, som holder længere. Det er lidt som at tage en trappe i stedet for en rutsjebane.

Stor forskel

Efter en uges tid begyndte Maria at mærke forskellen.

Ingen rysteture, ingen sur mave før frokost og masser af energi om eftermiddagen. Hun kunne koncentrere sig bedre og blev ikke grebet af den paniske snacktrang, der ellers plejede at melde sig ved 15-tiden.

Derudover begyndte hun også at sove bedre.

Den sidste kop grøn te drak hun omkring klokken 16, og i stedet for at ligge og tænke på verdenssituationen til sent ud på natten, faldt hun i søvn som en baby.

Efter 30 dage var konklusionen klar. At erstatte kaffe med grøn te gør underværker for hverdagen.

Maria har dog ikke tænkt sig at give helt op på kaffen, men fremover vil hun holde den til søndagskagen.

Anbefalet til dig