Læge bekræfter: ‘Andendagstømmermænd’ er en reel ting – sådan undgår man dem

Mens nogle unge kan klare en weekend med druk uden at tænke meget over det (med troen på, at søvn, vand og et ordentligt måltid redder dem næste dag), så kommer de frygtede andendagstømmermænd med alderen.

For mange i 30’erne og ældre er konsekvenserne af en lang nat ikke bare noget, der ødelægger planerne for næste dag – maveproblemer, hovedpine, sløret syn og angst kan hænge ved i dage, og endda i uger.

Fænomenet, som er blevet kaldt ‘andendagstømmermænd’, er noget mange har oplevet – den længste periode med tømmermænd, der er dokumenteret, varede over én måned.

De fleste kliniske undersøgelser, der til dato forsøger at klarlægge videnskaben bag, viser, at tømmermænd typisk topper omkring 17 til 19 timer efter alkoholindtag. Det skriver Daily Mail.

Indtil nu har der dog været meget lidt forskning i, hvordan tømmermænd påvirker ældre mennesker, da størstedelen af studierne er lavet med universitetsstuderende.

Professor Joris Vester fra Utrecht University i Holland leder en forskergruppe om alkoholrelaterede tømmermænd, og han hævder, at hvor hårdt tømmermænd slår, ikke har så meget med alkoholtolerance som med livsstilsfaktorer som motion og søvn at gøre.

Selvom mange vil opleve de klassiske symptomer på tømmermand – hovedpine, kvalme og dehydrering – siger professor Vester, at tømmermænd er meget mere komplekse, og han identificerer op til 47 forskellige karakteristika ved fænomenet.

Professor Sam Royle, der er ekspert i tømmermænd ved University of Salford, tilføjer, at tømmermænd skyldes immunsystemets reaktion på alkohol.

“I takt med, at vi bliver ældre, bliver immunsystemet mindre effektivt, og vi bliver mere følsomme over for inflammation, hvilket kan forklare stærkere og længerevarende tømmermænd,” sagde han The Telegraph.

Generelt kan leveren kun nedbryde én enhed i timen, hvorofr alt derover øger alkoholniveauet i blodet. Og uanset hvor meget man forsøger, kan intet fremskynde den proces.

For meget alkohol bliver i blodet længere, og hård druk tvinger kroppens organer til at arbejde overtid. Fedt ophober sig, leveren betændes, og der dannes ardannelse. Hvis dette ikke bliver håndteret, kan det udvikle sig til skrumpelever, som kan være livsfarligt.

Professor Ann-Katherine Stock, der er neurovidenskabsforsker ved Dresden University of Technology, siger, at fordi kroppen bearbejder alkohol på bestemte måder, kan ældre mennesker opleve værre tømmermænd – især hvis immunsystemet ældes hurtigere.

Særligt personer med eksisterende inflammatoriske tilstande kan få stærkere tømmermænd, fordi leveren kan tage flere dage – hvis ikke uger – om at komme sig, hvis allerede skaden er alvorlig.

“Man kan ende med en stor inflammatorisk reaktion selv ved mindre mængder alkohol, og det kan tage længere tid at reducere inflammation tilbage til normalt, hvilket potentielt gør tømmermændene værre og længerevarende,” siger hun.

En anden mulig forklaring på, hvorfor tømmermænd ser ud til at blive værre med alderen, er, at leverens funktion gradvist forringes over tid. De enzymer, leveren producerer til at nedbryde alkohol, bliver ganske enkelt mindre effektive med årene.

“Det fører til langsommere alkoholmetabolisme og dermed længerevarende udsættelse, hvilket sandsynligvis øger den inflammation, der følger med alkoholindtag,” forklarer professor Royle.

Der er også andre faktorer, som driver de frygtede ‘andendagstømmermænd’, herunder søvnkvalitet og hjernehelse.

Selvom mange tror, at den ‘sidste drik’ kan hjælpe én med at falde i søvn, forstyrrer alkohol betydeligt de forskellige søvnstadier, kroppen har brug for for at blive fuldstændig restitueret. Det betyder, at dem, der allerede har svært ved at sove, vil have sværere ved at komme sig.

Højere niveauer af inflammation kan også skabe kaos i hjernen, gøre det sværere at bearbejde information og udføre simple opgaver.

“Selvom alkohol giver fornøjelse, er det et toxin, som ved stort indtag forårsager cellebeskadigelse kendt som oxidativ stress,” advarer professor Stock. 

Professor Royle tilføjer, at eftersom kronisk inflammation fremmer neurodegeneration, kan hyppige, langvarige tømmermænd øge risikoen for kognitiv forringelse – som det ses ved sygdomme som demens.

Men der er gode nyheder: selv at skære ned til de officielle anbefalinger fra sundhedsmyndigheder kan beskytte leveren, forbedre hjernefunktionen og holde de frygtede ‘andensdagstømmermænd’ væk.

Ifølge professor Stock er det ikke alle tømmermænd, der kan undgås, hvis man drikker, men at holde sig hydreret kan hjælpe mod tømmermandsrelateret hovedpine.

En fast rutine med motion, god døgnrytme og at reducere inflammation i kroppen ved at håndtere stress kan også hjælpe med at mindske de negative virkninger af tømmermænd.

Og selvom der undersøges forskellige mulige midler mod tømmermænd i forsøg, er eksperter tilbageholdende med at sige, at der én dag findes en universel kur mod tømmermænd.

“Nogle af interventionerne, der studeres, kan mindske nogle symptomer, men ikke nødvendigvis være effektive mod andre,” siger professor Royle.

“Mens immunrespons og inflammation er en primær årsag til tømmermænd, er det ikke det eneste, der foregår.”