Vi kender alle til den irriterende opgave med at få skiftet sengetøj.
Mange ender tit med at udsætte opgaven, fordi det er det letteste at gøre, men faktisk viser det sig, at man bør være på dupperne, når det kommer til at få det gjort.
Når vi sover, efterlader vi meget andet end bare drømme i sengen. Sved, hudflager og andre kropsvæsker samler sig, og over tid bliver det et festmåltid for bakterier og mider.
Sådan skriver mediet AMP.
En undersøgelse afslører, at næsten halvdelen af tyskerne skifter deres sengetøj enten sjældent eller uregelmæssigt; og vi danskere er nok ikke et hak bedre.
Ifølge undersøgelsen er det kun 18 procent, der skifter sengetøjet én gang om ugen, som læger faktisk anbefaler. Ja, du læse rigtigt – hver eneste uge! Hvis du ikke har et ekstra lag mellem lagenet og madrassen er det kun endnu mere kritisk.
Hvad gemmer vores senge på?
Udover at vi selv bor i vores seng, så huser den gennemsnitlige seng 10.000 støvmider, skriver AMP. Og det stopper ikke her; sengen er også et paradis for svampe og bakterier, specielt i fugtige og varme miljøer.
Når det kommer til vask, er der også et par ting, man skal huske på.
For det første behøver du ikke at vaske alt dit sengetøj ved 60 grader for at få det rent – moderne vaskemaskiner kan klare bakterierne ved lavere temperaturer.
Desuden er det ikke alt sengetøj, der kræver samme type vaskemiddel, og skyllemiddel er faktisk en no-go, hvis du vil have rent og absorberende sengetøj.
For at gøre dit sengetøj rent uden at ødelægge det, bør du altid vende vrangen ud ud og vaske det med lignende farver.
Næste gang du tænker, at det nok kan vente med at skifte sengetøj, så husk på alt det, der gemmer sig noget i sengen, som du nok gerne vil være fri for.