Traditionen med at spise tre hovedmåltider om dagen har været en fast del af mange danskeres hverdag i århundreder, men spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt for vores helbred, diskuteres stadig.
Ernæringsekspert Arnaud Cocaul peger over for ouest-france på, at praksisen med tre måltider ikke nødvendigvis er biologisk betinget, men snarere er et resultat af sociale normer og vaner.
Han forklarer, at måltidsrytmen ofte følger en opdeling af døgnet i tre otte-timers perioder: Hvile, arbejde og aktivitet, som tilsammen udgør vores døgnrytme.
Døgnrytmen, der er en biologisk cyklus på 24 timer, styrer mange af kroppens funktioner, herunder søvn, spisning, blodtryk og kropstemperatur.
Ifølge Arnaud Cocaul er det vigtigt at respektere døgnrytmen, da den sikrer en stabil og sund daglig rutine, især når det kommer til måltider.
Og her spiller morgenmaden en central rolle.
Det første måltid på dagen bryder nattens faste og giver kroppen den nødvendige energi til at starte dagen.
Men det er ikke ligegyldigt, hvad man spiser til morgenmad.
Arnaud Cocaul advarer mod den stigende tendens blandt unge til at vælge ultraforarbejdede fødevarer som kornprodukter, der ikke bidrager til et sundt måltid.
Han anbefaler i stedet at vælge mere naturlige alternativer som speltbrød eller brød bagt med naturlig hævning.
Måltidsvaner varierer imidlertid verden over.
I Spanien kan man finde regioner, hvor op til fem måltider om dagen er normen, mens en diæt som "japansk faste" i Japan kun omfatter ét måltid om dagen.
På det afrikanske kontinent er to måltider om dagen almindelige i lande som Marokko og Nigeria. Arnaud Cocaul påpeger dog, at mange af disse kostvaner mangler videnskabelig dokumentation, hvilket gør det svært at bedømme deres sundhedsmæssige fordele.
