Du kan vaske hænder alt det du vil, men det hjælper nul og niks
Lige nu læser andre
Når omgangssyge først rammer et hjem, kan det føles som om alle ligger ned på skift, selv om der bliver sprittet hænder og tørret overflader af i ét væk.
Alligevel fortsætter maveinfektionen ofte med at hoppe fra person til person. Ifølge en børnelæge kan forklaringen stå og se helt uskyldig ud på badeværelset.
Badeværelsets store synder
I mange familier står alle tandbørster side om side ved håndvasken, og ingen tænker videre over det.
Men har der været maveinfektion i huset, kan de små plastskafter fungere som direkte bro for virus mellem beboerne. Det fortæller Huffington Post.
Børnelægen Niamh Lynch peger på, at man kan gøre alt det rigtige med håndvask og rengøring og alligevel blive ved med at blive smittet.
Læs også
I en video på sociale medier forklarer hun, at fælles opbevaring af tandbørster er en kæmpe fejl, når der går omgangssyge i hjemmet.
Som hun formulerer det:
“Hvis der har været gastroenteritis i huset, kan man vaske hænder 573 gange om dagen, men hvis tandbørsterne stadig står fremme, så spilder man sin tid…”
Løsningen er simpel, men kræver en vaneændring. Tandbørster skal skilles ad, så de ikke rører hinanden, og når alle er ovre sygdommen, bør de enten smides ud eller desinficeres grundigt.
For elektriske modeller gælder, at børstehovedet skal skiftes.
Læs også
Sådan stopper man smitten i hjemmet
Sundhedsmyndigheder i Storbritannien anbefaler i forvejen, at en tandbørste skiftes cirka hver tredje måned, og tidligere hvis man har været syg eller haft infektion i munden.
Samtidig går råd om omgangssyge igen år efter år: blive hjemme ved diarré og opkast, undgå at lave mad til andre i mindst to døgn efter sidste symptomer og være ekstra grundig med rengøring af toilet og badeværelse.
Håndvask med sæbe og varmt vand, rengøring med midler der indeholder klor, samt vask af håndklæder og sengetøj ved mindst 60 grader, er med til at bremse virus.
Men først når også tandbørsterne kommer med i planen, er der for alvor styr på de små, men stædige mavebakterier.