Undersøgelse afslører: Sådan kan sociale medier påvirke dit humør

En undersøgelse udført af Det Katolske Universitet i Lissabon viser, at det sociale pres, der forstærkes af sociale medier, er ‘stille, men yderst effektivt’ og afspejler sig i tegn på angst, usikkerhed og identitetstræthed.

Gennem sociale trends og normer pålægger sociale medier os bestemte adfærdsmønstre, modetøj, populære genstande og behov, som i virkeligheden sjældent er nødvendige – som for eksempel den seneste bølge af populære Labubu-plysdyr.

Undersøgelsen, som er udført af Behavior Insights Unit ved Católica Lisbon School of Business & Economics, afslører en voksende spænding mellem autenticitet og social accept.

Den kvalitative analyse, der bygger på 50 dybdegående interviews med deltagere i forskellige aldersgrupper, gjorde det muligt at identificere fælles mønstre i adfærd og sprogbrug.

Størstedelen af deltagerne føler sig presset til at ændre eller skjule dele af deres personlighed for at tilpasse sig sociale sammenhænge – især på sociale medier, men også på arbejdspladsen, i skolen og endda i familien. Det skriver Lifestyle ao Minuto.

Forskerne fra Behavior Insights Unit ved Det Katolske Universitet i Lissabon forklarer, at både voksne og børn udsættes for et stille, men stærkt pres for at fremstå ‘rigtige, acceptable og tilpassede’.

De beskriver fænomenet som et resultat af de normer, sociale medier pålægger gennem usynlige mønstre for adfærd, udseende og succes, som gradvist bliver internaliseret næsten automatisk.

På længere sigt ser forskerne en tendens til, at denne sociale tilpasning fører til et tab af spontanitet og autenticitet, hvilket igen kan medføre alvorlige følelsesmæssige konsekvenser som angst, usikkerhed og udmattelse over ens egen identitet.

Disse tendenser er især tydelige i perioder, hvor folk vender tilbage til hverdagens rutiner, arbejde eller skole. Mange af de interviewede fortæller, at de føler behov for at ‘skjule deres sande jeg’ for at undgå konflikter eller for lettere at blive accepteret.

Størstedelen af deltagerne mener, at alle mennesker har et ‘temperament’, men de fleste forbinder begrebet med noget negativt. Flere påpeger, at træk som stædighed, åbenhed, følsomhed eller generthed kan opfattes som fejl i én sammenhæng, men som positive egenskaber i en anden.

På trods af frygten for at blive dømt eller misforstået, forbinder mange alligevel disse træk med nærhed, varme og ægthed. For mange bliver det såkaldte ‘dårlige temperament’ faktisk opfattet som et tegn på autenticitet.

Undersøgelsen, der bygger på en adfærds- og psykologisk analyse af, hvordan portugisere lever og tilpasser deres identitet i forskellige sociale sammenhænge, har som mål at forstå, hvordan mennesker håndterer deres autenticitet i en stadig mere normstyret verden.

“Ærlighed kan opfattes som oprigtighed eller som aggressivitet. Tilbageholdenhed kan ses som generthed eller som diskretion,” forklarer forskergruppen fra Behavior Insights Unit ved Católica-Lisbon.

“Det, vores studie viser, er, at vi hele tiden forhandler vores personlighedstræk i forhold til de sammenhænge, vi befinder os i.”

Undersøgelsen blev gennemført med støtte fra mærket Limiano som en del af kampagnen ‘Feito de Feitio’, der kan oversættes til ‘Født med temperament’.