Nicolai Busekist
Det er ikke nogen hemmelighed, at kvinder lever længere end mænd – men hvad er egentlig årsagen til, at det forholder sig således?
At kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, er ingen hemmelighed. Denne tendens ses i stort set alle lande og gennem hele historien. Selvom forskellen i levealder i nogle lande er blevet mindre takket være bedre levevilkår og medicinske fremskridt, tyder forskning på, at kløften ikke forsvinder foreløbigt.
Der findes mange forskelle mellem mænd og kvinder. Kvinder siges ofte at være mere følelsesbetonede (hvilket dog ikke passer) og at kunne håndtere smerte bedre. Det er måske antagelser, men ét faktum står fast: Kvinder bliver generelt ældre end mænd.
Forklaringen ligger dybt forankret i vores evolutionære historie og ses også hos mange andre dyrearter. Hunner blandt pattedyr lever i gennemsnit 12 procent længere end hanner, og måden, arter formerer sig på, spiller en vigtig rolle. Det skriver Metro.
Et genetisk forspring for kvinder
Hos næsten alle pattedyr – fra bavianer og gorillaer til mennesker – lever hunnerne gennemsnitligt længere end hannerne. Hos mange fugle-, insekt- og krybdyrarter er det dog omvendt. En vigtig genetisk forklaring er den såkaldte ‘heterogametiske kønshypotese’.
Hunpattedyr har som regel to X-kromosomer, mens hanner har ét X og ét Y. To X-kromosomer ser ud til at give en vis beskyttelse mod skadelige mutationer. Hos fugle er det omvendt, da det her er hunnerne, der er det heterogametiske køn med ét Z- og ét W-kromosom.
Ifølge et studie offentliggjort i Science Advances, hvor forskere sammenlignede levetiden hos 1.176 fugle- og pattedyrarter i zoologiske haver verden over, understøttes hypotesen om, at to X-kromosomer giver en fordel.
I 72 procent af pattedyrsarterne levede hunnerne i gennemsnit 12 procent længere end hannerne. Hos fugle var mønstret omvendt: I 68 procent af arterne levede hannerne i gennemsnit fem procent længere. Der er dog undtagelser – hos rovfugle er hunnerne ofte både større og ældre end hannerne.
Seksuel selektion og forældrerolle
Ud over genetiske forskelle spiller formering en væsentlig rolle. Gennem seksuel selektion udvikler mange hanner særlige træk for at tiltrække hunner – som farvestrålende fjer, parringsdanse eller karakteristiske kald. Det øger deres chancer for at få afkom, men kræver meget energi og kan forkorte deres levetid.
Dataene bekræfter dette billede hos polygame pattedyrarter, hvor hanner konkurrerer hårdt om hunnerne, da de her dør tidligere end hunnerne. Hos mange fugle, der lever monogamt, er konkurrencen mindre, og hannerne lever derfor ofte længere.
Også forældrerollen spiller en rolle. Det køn, der bruger mest tid på at opfostre ungerne, lever ofte længere. Hos pattedyr er det typisk hunnerne. Hos langlivede arter som primater er dette en evolutionær fordel, da det øger afkommets overlevelseschancer, når hunnerne lever, indtil ungerne kan klare sig selv.
Mere end miljøfaktorer alene
Nogle teorier peger på miljøfaktorer som rovdyr, sygdomme eller klima som forklaring på forskellene. For at teste dette undersøgte forskerne dyr i zoologiske haver, hvor disse faktorer stort set ikke spiller ind.
Selv her var forskellen i forhold til levealderen ganske tydelig – dog lidt mindre end i naturen. Det minder om menneskers situation, eftersom de mange medicinske fremskridt har reduceret kløften, men den er ikke forsvundet.
Forskerne konkluderer, at forskellen i levealder mellem mænd og kvinder er dybt evolutionært betinget. Genetik, seksuel selektion og forældreroller arbejder sammen for at skabe dette mønster. Miljøet kan påvirke forskellen, men ikke fjerne den.
Forskellen i forhold til levealder mellem mænd og kvinder er altså ikke kun et resultat af det samfund, vi lever i, men af millioner af års evolution. Derfor vurderer forskerne, at denne kløft – uanset størrelse – sandsynligvis vil bestå i mange år fremover.
