Nyheder24.dk
Forside Mad De koster kassen ved Hjem-IS: Nu kan populær sommeris købes...

De koster kassen ved Hjem-IS: Nu kan populær sommeris købes til 25 kroner i Rema 1000

Hjem-IS bilen
Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Nu kan fryseren fyldes op uden at sprænge budgettet

Solen skinner, temperaturen stiger, og lysten til en iskold sommerfavorit melder sig hurtigt. Men turen ud til den velkendte blå Hjem-IS bil kan også ende med en regning, der er større end forventet.

Nu får danske iselskere dog en billigere mulighed for at fylde fryseren op.

Fra næste uge sætter Rema 1000 nemlig flere populære is fra Premier Is på tilbud til blot 25 kroner pr. pakke.

Samme favoritter – mindre pakker

Tilbuddet gælder blandt andet de velkendte varianter Isbjørn, Squash, Astronaut, Monstertruck og Barbie, hvor særligt Isbjørn og Astronuat gennem mange år har været faste sommerfavoritter hos både børn og voksne.

Hos Hjem-IS sælges de samme is til 125 kroner, hvor man her får to æsker. Skal du have samme mængde i Rema 1000 vil det svare til 50 kroner – altså stadig under halv pris og stadig med mulighed for at købe et bredere sortiment til færre penge.

Perfekt timing til sommervarmen

Tilbuddet kommer på et tidspunkt, hvor mange danskere begynder at fylde fryseren op med sommergodter.

For børnefamilier, sommerhusejere og alle andre med en forkærlighed for klassiske ispinde kan de lavere priser derfor være en kærkommen nyhed.

Mens Hjem-IS fortsat tilbyder de store pakker og den nostalgiske oplevelse med isbilen, satser Rema 1000 på at lokke kunderne med en lav pris på de velkendte favoritter.

For mange kan det være nok til at gøre plads til et ekstra besøg ved frysedisken.

Tilbuddet gælder fra den 4-6. juni.

Ads by MGDK