Har du tømmermænd? Drop junkfood! Her er den bedste morgenmad

Af: Liva H.

|

26/08/2024

Mad
Foto: Shutterstuck
Foto: Shutterstuck
Drop junkfooden og prøv i stedet denne morgenmads sammensætning

Lige nu læser andre også

De fleste har prøvet at vågne op en søndag morgen efter at have givet den lidt for meget gas lørdag aften. "Dagen derpå" kaldes den, og det er her, de frygtede tømmermænd indtræffer. Hovedpine, kvalme og træthed er blot nogle af de ting, som tømmermænd kan medføre. Ofte er en Panodil og en omgang fritter eller pizza den foretrukne kur. Men selvom mange tror, at junkfood har en magisk effekt mod tømmermænd, så er det faktisk ikke tilfældet.

Vågner du op med voldsomme tømmermænd en søndag, bør du overveje at droppe junkfooden og i stedet prøve en helt anden form for morgenmad.

Hvis du vågner op med tømmermænd, er der ifølge The Telegraph tre fødevarer, du bør overveje at inkludere i din morgenmad for at lindre symptomerne.

1. Yoghurt

Tømmermænd skyldes ofte dehydrering, da alkohol påvirker kroppens væskebalance. En skål yoghurt kan være en god start på dagen, da yoghurt består af 85 procent vand. Kombiner det med friske bær og frugt for ekstra næring - De er nemlig også rige på væske og vitaminer. Et stort glas vand – gerne med elektrolytter – er også et oplagt valg til at genoprette væskebalancen og lindre tømmermænd.

2. Æg

Efter en bytur kan mange føle en stærk trang til saltet mad, men ifølge Janni Tolstrup, der er forsker i alkohol og professor ved Statens Institut for Folkesundhed på SDU, skyldes denne trang ofte søvnunderskud snarere end mangel på salt. Selvom saltet mad som pomfritter og kød kan være hårdt for kroppen at fordøje efter en bytur, er der én undtagelse – æg. Æg spiller en vigtig rolle i kroppens afgiftningsproces og er rige på vitaminer, mineraler og proteiner, som kan hjælpe kroppen med at komme sig.

3. Omega-3 fedtsyrer

Alkohol indeholder det giftige stof acetaldehyd, som kan forårsage betændelse i kroppen. Ved at inkludere fødevarer, der er rige på omega-3 fedtsyrer, kan du mindske de skadelige virkninger. Fødevarer som fisk er rige på omega-3 fedtsyrer, som har antiinflammatoriske egenskaber. De hjælper med at reducere betændelsestilstande i kroppen og kan samtidig dæmpe trangen til junkfood.

Hvis du ikke spiser fisk, kan du få omega-3-fedtsyrer fra fødevarer som spinat, edamamebønner samt forskellige kerner og nødder som valnødder, hørfrø og græskarkerner.

Så næste gang du overvejer at bestille junkfood en søndag formiddag, så prøv i stedet en morgenmad med en af de ovenstående ting. Det kan hjælpe dig med at komme hurtigere over tømmermændene og få en bedre start på dagen.

Anbefalet til dig