Til dagligt arbejder Youssef Agerbo Halabi med byggesager i Vejle Kommune. Han er uddannet konstruktør, men drømmer om at blive brandmand. I sin fritid er han da også frivillig brandmand ved Trekantbrand. En stor del af hans resterende fritid bliver brugt på Ungdommens Teater. Under hans formandskab fik Ungdommens Teater tidligere i år Vejle Kommunes Kulturpris.
Hans far kommer fra Libanon, hans mor kommer fra Kollemorten. Selv er Youssef Agerbo Halabi vokset op i Give. I 2004 flyttede familien til Libanon, men krigen mellem Israel og Hizbollah tvang dem tilbage til Danmark i 2006. Derefter flyttede de til Vejle, hvor Youssef Agerbo Halabi har boet lige siden. I dag er han blevet 24 år, og bor i et kollektiv på Grønnegade.
Dette er den ottende udgave af Vejle24's søndagsinterview Mit Vejle.
Hvorfor bor du her?
Dem, jeg bor sammen med, er nogle fantastisk dejlige mennesker. Vi fire der originalt flyttede sammen i kollektivet, kender hinanden fra teatret. Jeg blev hægtet på til sidst, og da jeg blev spurgt, var jeg ellevild. Dengang boede jeg et ret trangt sted ude i Grejsdalen, og var ikke så glad for det. Det eneste der kunne få mig til at flytte var, hvis jeg finder drømmejobbet som brandmand. Omvendt bor jeg så centralt, at det ikke er noget problem at tage bus eller tog.
Hvilket er dit yndlingssted i Vejle?
Jeg kan godt lide at gå ture. Når jeg går ud mod min far, der bor i Nørre Vilstrup, går jeg forbi en udkigspost ved Kongens Kær, hvor der er utrolig smukt. Jeg kan også rigtig godt lide Gammelhavn, det er flot udad mod Bredballe og i særdeleshed ud mod Ibæk Strandvej. Men det er også flot oppe ved Uhrhøj, så det er ufattelig svært for mig at udpege ét bestemt sted.
Ved siden af sit formandskab har Youssef Agerbo Halabi haft små biroller på scenen. Han har blandt andet spillet politimand, homoseksuel, farao og en rebelsk søn. ”Det har mest været de her karikerede statistroller. Jeg er ikke en dygtig nok skuespiller til at bære et helt stykke, og det har jeg det helt fint med,” siger han.
Hvorhenne får man den bedste kaffe?
Når man ikke får den derhjemme, er det nok på Kaffebaren. Der er sådan en dejlig atmosfære derinde, og de er så søde, hver gang man er der - og så smager deres kaffe og te fantastisk. Det er et godt sted at holde møder, så det ikke bliver så formelt og stringent. Det er også derinde, jeg har nogle af mine bedste minder. Eksempelvis sidste år på til jul, hvor jeg og nogle venner havde lavet noget nissearbejde, og så sluttede vi af på Kaffebaren, hvor vi fik en kop kakao. Det var sindssygt hyggeligt.
Hvorhenne får man den bedste mad?
Den bedste mad får man helt sikkert hjemme ved min far. Jeg elsker simpelthen hans hjemmelavede mad - næsten alt for meget. Der er intet købemad, der kan måle sig med det.
Officielt har Ungdommens Teater en øvre aldersgrænse på 25 år, som Youssef Agerbo Halabi altså falder for til næste år. Umiddelbart tyder det dog ikke på, at han bliver smidt på porten af den grund. ”Vi plejer at sige, at så længe man er ung af sind, er man velkommen,” forklarer han.
Har du et stamsted i byen?
Det må nok næsten være min lejlighed. Det er nogle dejlige mennesker, jeg bor sammen med, og jeg kan godt lide at være hjemme. Hvis situationen er, at man skal mødes i Byparken eller et andet sted ude i byen, er det også fint, men jeg kan bedst lide det hjemlige.
Hvis du fik en stor pose penge, hvad ville du så gerne forandre ved byen?
Så ville jeg oprette et sted hvor frivillige foreninger, nok navnlig nogle af de teaterforeninger, der findes i Vejle, kunne holde til, samt have lagerplads og mødeplads. På den måde får man en platform til at møde andre foreninger, og lave fælles projekter sammen. Mange frivillige foreninger arbejder jo ikke med de største midler, så man har ikke råd til at lægge 35-40.000 hver måned i husleje. Hvis man kunne skabe rammerne for sådan et sted, ville jeg rigtig gerne det.
Hvis du havde en bulldozer, hvad ville du så gerne fjerne i byen?
Jeg tror som sådan ikke, at jeg ville fjerne noget specifikt, men jeg ville gerne renovere og modernisere nogle bygninger. Der er et par af de falmende bygninger her i byen, som kunne være fedt at lave om til kulturhus. Selvfølgelig er der også noget, som ikke står til at reddes, og så ville jeg gerne pille det ned, og opføre noget andet i stedet.
Youssef Agerbo Halabi har taget grunduddannelsen som brandmand, men mangler stadig funktionsuddannelsen. Den uddannelse planlægger han dog at tage, så han kan forfølge sin drøm om at komme til at arbejde som brandmand.
Hvad mangler Vejle?
Helt klart et foreningshus, som jeg allerede har nævnt. Min drøm er et sted, hvor byens teaterforeninger kunne have til huse, og have en scene, samt et sted til opbevaring af rekvisitter. Folk vil sikkert indvende, at det sagtens kunne være i Spinderihallerne, men der sker så meget andet. Havde man et specifikt hus, som bare var til det, ville det også give et sted, hvor de unge kunne hænge ud, når de fik fri efter skole. Godt nok har vi allerede et ungehus, men det ligger lidt afsides, og der er ikke ret mange, der ved, hvor det ligger.
Hvad er der for meget af i Vejle?
I min optik er der måske lidt for mange af de samme butikker i Vejle. De store kæder har både butikker i Bryggen, og så finder du også en eller flere af deres butikker nede ad gågaden; Men det er heller ikke lige min kop te, at rende rundt i butikker. Jeg vil hellere gå en tur, nyde vejret, og se noget flot.
”Det er meget angstprovokerende for europæere at høre bomber, der sprænger,” fortæller Youssef Agerbo Halabi. Han har ikke været tilbage i Libanon siden 2006, vil han rigtig gerne tilbage dertil for at se landet og møde den del af sin familie, der stadig bor i landet. Hans far har ofte kontakt med familien i Libanon, og derigennem hører Youssef Agerbo Halabi meget om deres liv.
Hvad kunne Vejle lære af andre byer?
Det ville være rigtig godt at have en afart af Frontløberne i Vejle. Frontløberne er et eventbaseret kulturfællesskab, som underviser unge og ældre i, hvordan man laver events. Kaospiloterne er oprindeligt sprunget ud af frontløberne.
Havde man noget i dur med Frontløberne i Vejle, ville det gavne de unge rigtig meget. De ville kunne hjælpe til med at skabe og strukturere events, og de unge ville få en større forståelse for, at der ligger hårdt arbejde bag, når der sker noget i byen. Når kulturforeninger, kulturforvaltningen eller City Vejle laver events, er det ikke noget de bare finder på fra den ene dag til den anden. Hårdt arbejde er en vital del af det med at skabe ting.
Hvad kunne andre byer lære af Vejle?
Vores sunde foreningsliv, samt den støtte, vi giver unge, er der nogle andre byer, der sagtens kunne lære noget af. Den frihed, som vi i Vejle har til at gå ud og skabe noget, er også meget ulig, hvad jeg har oplevet i andre byer.
Læs også
