Nu modtager en stor del af danskerne snart en besked i deres e-Boks, som kræver lidt handling.
Det sker som led i den hidtil største nationale måling af danskernes bevægelsesvaner, der har fået navnet "Danmark i bevægelse". Som den væsentligste del af projektet vil hele 400.000 danskere over 15 år i disse dage modtage et spørgeskema om bevægelsesmønstre og vaner i deres e-boks.
Det er et hold forskere fra Syddansk Universitets Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, som står bag forskningsprojektet, der løber frem til 2022 og involverer samtlige 98 danske kommuner.
Via besvarelserne, efterfølgende interviews med et udsnit af de personer, der har besvaret og såkaldte frafaldsanalyser med folk, der har modtaget spørgeskemaet, men ikke svaret, samt gennem objektive målinger vil forskerne kortlægge danskernes bevægelsesmønstre og vores motiver og muligheder for at bevæge os.
Skal være hjælp til de enkelte kommuner
Undersøgelsen skal give et overordnet nationalt billede af danskernes bevægelsesvaner og - på kommuneplan - bidrage med forklaringer på eventuelle forskelle. Når resultaterne foreligger, modtager hver kommune et notat om netop deres borgeres bevægelsesvaner, og forskerne vil give gode råd om, hvad der kan gøres i hver enkelt kommune for at skabe mere bevægelse.
En af de kommuner, der ser frem til ungersøgelsen, er Ringkøbing-Skjern. Her håber man, at de borgere - som modtager spørgeskemaet - også vil få det udfyldt.
"Derfor er det så vigtigt, at de borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, der modtager spørgeskemaet også får svaret på det, for uden svar kan vi selvfølgelig ikke bruge undersøgelsen til ret meget," siger Ulla Svendsen, leder af Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hun understreger, at kommunen allerede har fokus på at nå ud til nogle af de befolkningsgrupper, der ikke i forvejen dyrker idræt og som derfor er mindre aktive end befolkningen som helhed. Men tilføjer, at Sundhedscenteret håber at kunne bruge undersøgelse til at skabe tilbud, der vil motivere de resterende, ikke så aktive borgere til at få mere bevægelse og dermed livsglæde ind til dagligdagen.
"Og f.eks. at hjælpe borgere til aktiviteter i foreningslivet for at opretholde deres fysiske niveau efter et genoptræningsforløb," siger hun og tilføjer:
"Det allervigtigste budskab er, at lidt bevægelse er bedre end ingen bevægelse i hverdagen."
