Det er kun en lille del af befolkningen, der ikke bruger MitID.
Lige nu læser andre
Over 96 procent af den danske befolkning bruger MitID, når de skal logge ind på diverse tjenester.
Med andre ord er det digitale ID noget, der vedrører næsten samtlige danskere, og derfor er det også værd at kaste lys over, når noget ikke er, som det skal være.
Her i 2025 er online svindel ikke ligefrem noget nyt fænomen, men det er ikke ensbetydende med, at uskyldige ofre går fri.
Mange tusinde danskere bliver på årlig basis snydt online, og nu er det blevet MitID-brugernes tur til at passe ekstra godt på.
Det fremgår af en advarsel fra Mit Digitale Selvforsvar, som Digitaliseringsstyrelsen har udsendt.
Falsk e-mail
Læs også
Sagen er den, at der lige nu florerer falske e-mails med MitID som afsender:
“Svindlerne beder dig i mailen om at genaktivere din MitID app. E-mailen er falsk. Du skal derfor ikke klikke på knappen og aldrig udlevere dine oplysninger,” skrives der i advarslen.
Efterfølgende kommer Digitaliseringsstyrelsen med en klar opfordring til dem, der skulle ske at modtage mailen:
“Husk på: MitID ville aldrig bede dig om at udlevere login-oplysninger eller andre personlige oplysninger via e-mail, telefon eller SMS – med mindre du selv har kontaktet MitID Supporten for at få hjælp.”
Såfremt du allerede er hoppet i fælden, bør du reagere omgående ved at kontakte Cyberhotline for Digital Sikkerhed:
Læs også
“Hvis du allerede har klikket på linket og indtastet personlige oplysninger, kan du få hjælp ved at kontakte Cyberhotline for Digital Sikkerhed på tlf. 33 37 00 37,” afslutter Digitaliseringsstyrelsen.
Herunder ser du et eksempel på, hvordan en svindelmail kan se ud.
