For nyligt kom Beredskabsstyrelsen med en ny anbefaling, der opfordrer borgere til at være i stand til at klare sig selv i tre dage i tilfælde af en nødsituation.
Om det er denne anbefaling, milliardæren Christian Stadil har taget meget bogstaveligt, vides ikke.
Hvis det er tilfældet, har han i hvert fald helgarderet sig.
Det skriver TV 2
Den danske erhvervsmand og administrerende direktør for Thornico Group, Cristian Stadil, må siges at være godt beskyttet i enhver situation ved at købe den 527 kvadratmeter store bunker, der sidste sommer blev udbudt for tre millioner kroner.
Det afslører mæglerfirmaet Nordicals:
"Der har været overvældende stor interesse for bunkeren på Sejerskovvej. Interessen er kommet fra potentielle købere i hele Danmark og fra virksomheder med afdelinger uden for landets grænser," fortæller Jens Mårtensen, partner hos Nordicals Odense.
Stor interesse fra hele verden
Aktiviteten og Interessen for bunkeren på Sejerskovvej har været enorm. Potentielle købere fra hele Danmark samt virksomheder med internationale afdelinger har vist stor opmærksomhed
Jens Mårtensen påpeger, at man naturligvis skal huske på, at der er tale om en helt særlig og unik ejendom, som samtidig har relation med den aktuelle globale situation. Derfor tog det ikke lang tid fra bunkeren blev sat til salg, før 'køberen' viste interesse.
En ejendom med mange muligheder
Ikke nok med at bunkeren kan modstå en bombe, som den der blev smidt over Hiroshima, hvis den altså eksploderer inden for en afstand af 400 meter fra bunkeren, så tilbyder den også helt særlige rammer for alt fra lager til eventsted.
Det er dog endnu uafklaret, om Christian Stadil har købt bunkeren som et led i 'prepping' eller med en anden bagtanke.