Coronakrise: Kæmpe fejl i dansk teststrategi

31/01/2021

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
En stor fejl i Danmarks teststrategi er blevet opdaget. De positive coronaprøver, der stammer fra lyntestcentre bliver ikke undersøgt for den særligt smitsomme britiske variant.

Mest læste i dag

Den danske strategi for test og opsporing af coronasmitte har, ifølge flere forskere, en stor mangel.

Siden december er op mod 20.000 positive coronaprøver fra lyntestcentre ikke blevet undersøgt for, hvorvidt der er tale om den britiske virusvariant – eller en anden type coronavirus. 

Det skriver Berlingske. 

Ifølge eksperterne er det stærkt problematisk, da udbredelsen af netop den britiske variant er afgørende for, hvornår og i hvilke omfang Danmark kan lukke op, skriver Berlingske. 

"Hvis strategien er at finde og identificere de positive prøver, der indeholder den britiske variant, er det her problematisk," udtaler Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet. 

Regeringen har ligeledes ad flere omgange italesat vigtigheden af at bremse den engelske variant. På et pressemøde 5. januar blev det af statsminister Mette Frederiksen udtalt, at det er essentielt, at Danmark undgår, at smitten stiger. 

I denne sammenhæng understregede statsministeren, at det i særdeleshed er den britiske variant, der er i fokus, men dog også andre mutationer, der kan opstå. 

Lyntest bliver ikke undersøgt

Statsministeren fremhævede to centrale redskaber, der skulle tages i brug i kampen om at få styr på den særlige variant af virussen, som for første gang blev konstateret i den sydlige del af England, ifølge Ritzau. 

Et af disse redskaber er smitteopsporing. SSI har derfor indført en særlig test kaldet Delta-PCR, der med det samme kan undersøge, om en positiv test er positiv for den britiske variant, som er særligt smitsom. 

Det andet redskab kaldes gensekventering, hvor positive coronaprøver bliver analyseret for, hvilken type, der er tale om. Problemer er, at det alene er PCR-test, som myndighederne står for, der bliver undersøgt, skriver Ritzau. 

Det vil sige, at de såkaldte lyntest fra private udbydere såsom Falck ikke bliver analyseret efterfølgende. Berlingske har adspurgt Statens Serum Institut om, hvorvidt lyntest bliver undersøgt for den britiske variant eller andre varianter, var svaret:

"Svaret er, at det gør de ikke lige nu, men at vi sammen med regionerne og de private udbydere arbejder på en løsning," skriver Statens Serum Institut i en mail til Berlingske. 

Anbefalet til dig