Danmark indtager ærgerlig førsteplads: Kan mærkes på danskernes pengepung

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danmark ligger endnu engang på en ærgerlig førsteplads på listen over lande, der har det højeste skattetryk.

Lige nu læser andre også

OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) har netop offentliggjort en liste, der viser en oversigt over alle 38 medlemslande, der er blevet rangeret efter, hvor stort skattetrykket var i 2021.

Og af denne liste fremgår det, at hvis man sætter de samlede skatter og afgifter i forhold til Danmarks bruttonationalprodukt, når man op på 46,9 procent, hvilket er nok til at give Danmark en førsteplads på listen.

Det er dog ikke første gang, at det er sket, at Danmark ender med at indtage førstepladsen på listen, skriver Ritzau. Derimod har Danmark været at finde på førstepladsen - med to undtagelser i 2017 og 2018 - ligger siden 2002.

Ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank Cepos, er det dog ikke skatten på arbejde, der medfører, at Danmark indtage førstepladsen. Derimod handler det primært om vores forbrugsafgifter.

"Når det gælder skat på arbejde, ligger vi nogenlunde i sammenligningen med de øvrige lande, men vores afgifter - og særligt forbrugsafgifter - er blandt de højeste," siger han ifølge Ritzau.

Han slår også fast, at et af de punkter, hvor vi især adskiller sig os fra mange af de andre lande i OECD, er i forhold til momsen. Der er nemlig ikke mange andre lande, hvor man betaler 25 procent i moms, uden at der er lavere moms på f.eks. fødevarer.

Andenpladsen på listen indtages af Frankrig, der har et samlet skattetryk på 45,1 procent, mens tredjepladsen er endt med at gå til Østrig, der har et skattetryk, der lyder på 43,5 procent.

Siden 2020 er skattetrykket faktisk faldet en smule i Danmark, da det for to år siden lød på 47,1 procent. Det betyder, at der er tale om et fald på 0,2 procentpoint.

Ifølge Ritzau skyldes dette dog, at der i 2021 blev foretaget mindre udbetalinger af ekstraordinære feriepenge end i 2020, hvilket har været med til at påvirke skattetrykket.

Hvis man ser bort fra dette, havde det set helt anderledes ud, da skattetrykket derimod ville være steget. Trækker man dem helt ud af regnskabet, ville Danmark fortsat være at finde på en førsteplads på listen fra OECD.

Anbefalet til dig