Det er ulovligt i Danmark: Sker alligevel ofte

21/3/22 07:39

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Politiet sigter oftere etniske minoriteter, uden at det fører til fældende afgørelser.

Etniske minoriteter bliver oftere end etniske danskere sigtet i sager, der ender med påtaleopgivelse eller frifindelse. Det oplyser Institus for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse.

Det viser Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af etnisk profilering i politiet. Institut for Menneskerettigheder har undersøgt forholdet mellem sigtelser og afgørelser og kan konkludere, at der er større sandsynlighed for, at sigtelser af etniske minoriteter enten bliver opgivet eller ender med frifindelse, end det er for sigtelser af etniske danskere.

11 procent af sigtelserne af etniske danskere ender med, at sigtelsen droppes, eller at den sigtede bliver frifundet. Til sammenligning sker det for henholdsvis 14 og 16 procent af sigtelserne af indvandrere og efterkommere. Der er dermed henholdsvis 27 og 45 procent større sandsynlighed for, at en sigtelse ikke ender med en fældende afgørelse, hvis den sigtede er indvandrer eller efterkommer.

”Når politiets møder med danskere med minoritetsbaggrund og etniske danskere falder forskelligt ud, er der et problem. Det kan blandt andet løses ved, at politiets ledelse sætter ind mod forskelsbehandling og modvirker risikoen for etnisk profilering. Forbuddet mod diskrimination bør også tydeliggøres i politiloven,” siger Rasmus Brygger, der leder Institut for Menneskerettigheders arbejde med etnicitet.

I Danmark er det ulovligt at diskrimere på baggrund af etnicitet. Institut for Menneskerettigheder advarer derfor om, at det er etnisk profilering, hvis politiet bruger hudfarve, sprog, religion, race, nationalitet eller national eller etnisk oprindelse i deres arbejde, uden at der er nogen objektiv eller rimelig grund til det.

I Sverige har politiet på eget initiativ iværksat en undersøgelse af etnisk profilering. I både Norge og Sverige er etnisk profilering i politiet et anerkendt problem, og i begge lande er der sat gang i forskning og undersøgelser på området.

Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af etniske profilering er den mest omfattende af sin slags i en dansk kontekst. I undersøgelsen indgår data på alle sigtede og anholdte personer over 14 år med bopæl i Danmark i perioden 2009-2019. Tallene er justeret for faktorer som køn, alder, kriminalitetstype, uddannelse, beskæftigelse og indkomst.