DMI med foruroligende melding: "Kan have skybrudsintensitet, men..."

Af: Liva H.

|

26/07/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI melder ud hvad vi har i vente denne fredag

Lige nu læser andre også

Sommeren i år har vejrmæssigt ikke været noget at "skrive hjem om." Selvom vi har oplevet temperaturer på op til 29 grader, har de varme dage ofte været efterfulgt af heftige mængder regn, hvilket har gjort, at det ikke ligefrem føltes som den gode form for sommervejr.

De fleste danskere har denne sommer også stiftet bekendtskab med et helt nyt begreb: "skybrudsintensitet." Hvis du ikke allerede har noget at relatere dette begreb til, vil denne fredag give dig en rigtig god idé om, hvad det betyder.

Sådan lyder det fra meteorolog Mette Wagner ved DMI.

Fredagen byder nemlig på voldsomt vejr med intens regn, som kan minde om skybrud. Dog bevæger det sig hurtigere end et "skybrud" og kan derfor ikke påtage sig titlen som "skybrud."

"Bygerne kan have skybrudsintensitet, men de forventes at bevæge sig for hurtigt til, at der forekommer skybrud," lyder det fra Mette Wagner i vejrkommentaren.

Ligesom skybrudsintensitet er et helt nyt begreb for mange danskere, er der også visse kriterier, før en kraftig byge kan få titlen "skybrud." Kriteriet for et skybrud er nemlig, at der falder 15 millimeter regn på 30 minutter.

Dagen i dag kommer dog ikke kun til at bestå af regn. Ud på eftermiddagen vil det klare op fra Vestjylland og Sønderjylland og give mulighed for et glædeligt gensyn med solen, dog i begrænset omfang. Weekenden byder både på skyer og sol, men også på enkelte byger.

Bornholm slipper ikke

Mange gange har den såkaldte "solskinsø" undgået de kraftige mængder regn, det dårlige vejr og har været stedet, man skulle tage hen, hvis man ønskede et strejf af sommer.

Men denne gang slipper de ikke. De tunge skyer, der ligger over resten af landet, vil også bevæge sig ind over Bornholm. Her bevæger de sig fra vest i løbet af formiddagen, og herefter vil man opleve regn "hist og pist."

Anbefalet til dig