DMI melder om masser af sne: Så mange centimeter vil falde

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er mere sne på vej.

Lige nu læser andre også

Kold luft strømmer fortsat ned over os fra nordvest.

Når luften passerer hen over de stadig lune have omkring Danmark, genereres en del byger, der bevæger sig ind over land.

Det giver byger, der både kan være med regn, men også med sne.

Sådan skriver DMI.

Også i dag vil der dannes byger over Kattegat der trækker ned over især Nordøstsjælland. Desuden vil et lavtryk trækker et spor af byger hen over Vestjylland og de sydlige egne.

Der vil falde mest sne i de sydøstlige egne, hvor der kan komme op til 10 cm nogle steder.

Bygerne har givet lokalt sneglatte veje. Så hvis man skal ud i trafikken, er det som altid en god ide at køre forsigtigt, og komme ud ad døren lidt før end man plejer.

Uge 48 - Sol, byger og kølige nætter

Ugen, som strækker sig fra den 25. november til den 1. december, starter med en koldfront, der bringer regn og vinterlige byger til landet.

Dog vil et højtryk over Skandinavien hurtigt stabilisere vejret. Det betyder, at der venter danskerne perioder med sol, rolige vinde og enkelte skyer.

Temperaturen vil typisk ligge mellem 2 og 9 grader om dagen og dykke til mellem -1 og 7 grader om natten. Nedbørsmængderne forventes at være lavere end normalt.

Uge 49 - Skiftende vejr med sol og regn

Højtryk over Sydskandinavien sikrer fortsat stabile forhold i uge 49, som starter den 2. og slutter den 8. december.

Men fronter fra Nordatlanten kan bryde igennem med regn og mildere luft fra vest. Dagtemperaturen forventes at ligge mellem 3 og 8 grader, mens natten byder på let frost eller temperaturer op til 6 grader.

Selvom nedbørsmængderne stadig ventes at være under det normale, kan vi opleve mere omskiftelige dage.

Anbefalet til dig