Det bliver ikke ligefrem idyllisk.
Lige nu læser andre
Kraftige regn- og tordenbyger vil frem til i eftermiddag bevæge sig op over de østlige egne fra syd.
De medbringer store mængder regn, som især vil falde over det østlige Sjælland, Møn, Falster og den østlige del af Lolland.
Her forventes der mellem 20 og 35 mm regn. I resten af landet vil der også forekomme byger, men her vil regnmængden være betydeligt mindre.
Sådan skriver DMI.
De kraftige byger udvikles langs en frontzone, der strækker sig fra Sydnorge til Centraleuropa.
Læs også
Frontzonen adskiller den varme luft mod øst fra den køligere luft, som ligger vest for frontzonen.
I løbet af eftermiddagen vil bygeaktiviteten aftage, da frontzonen bevæger sig mod øst, og hele landet efterhånden kommer ind i den kølige atlanterhavsluft vest for frontzonen.
Kategori 1-varsel
Regnvejret bliver så kraftigt, at DMI har set sig nødsaget til at udsende et kategori 1-varsel, der også beskrives som ‘voldsomt vejr’.
Som tidligere nævnt vil det primært være østpå, at det voldsomme vejr melder sin ankomst.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Men hvor længe gælder varslet så? Det svarer DMI også på:
“Der er udsendt DMI Varsel for kraftig regn og torden gældende for det østlige Sjælland, Møn, Falster og den østlige del af Lolland. Varslet er gældende d. 5. september mellem kl 06 og 14,” lyder meldingen.
Med andre ord skal du altså vente til engang i eftermiddag, før det irriterende vejr lægger sig.