Dyrenes beskyttelse slår alarm: Deler hjerteskærende billeder

Af: Liva H.

|

02/08/2024

Nyheder
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Foto: Dyrenes Beskyttelse
Tænk dig lige om en ekstra gang - for dyrenes skyld.

Lige nu læser andre også

Dyrenes Beskyttelses vagtcentral oplever en markant stigning i antallet af opkald og henvendelser. Siden starten af maj har de modtaget 280 opkald om dyr fanget i efterladt affald, og situationen bliver stadig mere alvorlig.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse på deres hjemmeside.

Det er ofte med tragisk udgang for de danske vilde dyr, der fanges i det forsømte affald. Selv små stykker plastik kan være dødelige, når dyr indtager dem, hvilket gør situationen endnu mere kritisk. Dyrenes Beskyttelse appellerer nu befolkningen til at udvise omsorg og ansvarlighed overfor dyr i naturen ved at smide affald i skraldespanden – ikke i naturen.

"Vi opfordrer alle til at tage sit affald med hjem, hvis man færdes i naturen. Det er utrolig vigtigt,” understreger Maria Vang Johansen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse, i en kommentar til TV 2 Kosmopol.

Koster mange dyr livet- også kæledyr

Et hjerteskærende eksempel på problemets alvorlighed var en svaneunge, der for nylig blev fundet fanget i et fiskegarn, ude af stand til at bevæge sig. Takket være Maria Vang Johansens hurtige indsats blev svaneungen reddet i sidste øjeblik, men hændelsen gjorde et dybt indtryk på hende og efterlod en følelse af sorg.

Et andet væsentligt problem og årsdag til at dyr kommer til skade, som Maria påpeger, er cigaretter og snus, der bliver smidt i naturen. Især hunde er i risiko for at indtage disse efterladenskaber, hvilket kan have fatale konsekvenser. "Hvis en hund indtager nikotinprodukter, kan det være dødeligt," forklarer Maria og tilføjer, at selv indirekte kontakt, som når en hund drikker af en vandpyt med rester af snus, kan være skadeligt.

Langsom og smertefuld død

Biolog ved Dyrenes Beskyttelse, Peter Gravlund Nielsen, fortæller om de grufulde konsekvenser, når dyr bliver viklet ind i affald: "Når dyrene bliver fanget i affald, kan de blive forhindret i at indtage føde eller blive hængende fast og derved lide en langsom og smertefuld død."

Som en skræmmende påmindelse og advarsel deler Dyrenes Beskyttelse nu billeder af dyr, der har været ofre for menneskeskabt affald, i håb om at folk vil tage større ansvar og ikke smide affald i naturen.

Foto; Dyrenes Beskyttelse / Måge fanget i dåse

Foto: Dyrenes Beskyttelse/ Snog fanget i garn

Anbefalet til dig